Villa fra EDC

Røjrupvej 26

5550 Langeskov

1.395.000 kr.

5/4 rum, 141 m²
Nyhed

Rummelig og flot villa med én af de største haver i Langeskov

Alene som ejendom betragtet er Røjrupvej 26 et skønt bekendtskab, og det klassiske byggeri fra 1948 har både pladsen, dis­po­si­tio­ner­ne og charmen til at være relevant på boligmarkedet anno 2025. Hele 222 etagemeter får I inden døre, og udenfor venter en stor grund, som med sine 1.569 m2 ikke bare hører til de mest centrale, men også til de største villahaver i Langeskov.

De gule mur­stens­fa­ca­der står stadig solidt, men meget er naturligt nok sket med villaen i tidens løb. Eksempelvis er langt størstedelen af vinduerne skiftet til flotte modeller i hårdttræ, hvor man endda har valgt et traditionelt udtryk med sprosser i dan­ne­brogs­møn­ster. Yderligere byder ejendommen på et par konkrete tiltag, nemlig en garage og en praktisk carport – begge på 16 m2.

Hvad indretningen angår, fremstår boligen i pæn stand. Inventaret er dog ikke decideret nyt, så I kan sagtens foretage nogle opdateringer enten før eller efter indflytning. Stueplan har et enkelt værelse, mens første sal spæder til med yderligere to, hvoraf det største har udgang til en stor, hyggelig tagterrasse. Også boligens badeværelse ligger på første sal, mens I til gengæld finder bryggerset i stueplan. Her får I desuden gode opholdsrum, som består af et praktisk, velindrettet køkken og to skønne fløjstuer, der forbindes med franske døre.

I sig selv er underetagen en glimrende sidegevinst, og standsmæssigt er de disponible rum også blevet bedre med årene. Fem af slagsen får I – alle i varierende størrelser – så leder I efter det rette lokale til værksted, te­e­na­ge­af­de­ling eller viktualierum, findes der næsten helt sikkert et passende rum til formålet. Et lille toilet ligger også i underetagen, som desuden har selvstændig udgang til haven.

Med tanke på de skønne udeområder kan man godt sige, at haven har et parklignende præg. Beplantningen er veletableret, og de store træer i skel er nærmest ældre end selve huset. Skønne frugttræer får I masser af, mens de fine stensætninger i marksten er brugt til at markere grænserne mellem plæne, bede og ter­ras­se­mil­jø­er.

Endelig er adressen yderst central, så I kan spadsere de få hundrede meter til ind­købs­mu­lig­he­der­ne i byens centrum. Supplementer som skole, institutioner og glimrende idræts­fa­ci­li­te­ter findes naturligvis også lokalt – alle endda inden for få hundrede meter af adressen, som også giver fornuftige udenbys forbindelser via stationen og E20.

Vi arrangerer med glæde en fremvisning. Kontakt os.

Fakta om Kerteminde (23.949 indbyggere)

Kommuneskat
26,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
12,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.687 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.185 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.052 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
21,6

Oplysninger

Sagsnr.
55503911
Boligareal
141 m²
Kælder
81 m²
Vægtet areal
176 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
1.569 m²
Antal etager
2
Byggeår
1948
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
2.222 kr.
Pris/m²
7.926 kr.
Pris
1.395.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
70.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.701 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.116 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Pernille Gøttsche Egholm

Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

pe.555@edc.dkEDC Langeskov

EDC Langeskov

Langeskov Centret 13, 5550 Langeskov

555@edc.dk65 38 23 17