Strandgårdsparken 116
Solgt


Familievilla i børnevenligt kvarter med privat strandgrund
Der er meget at glæde sig til, hvis denne funktionelle familievilla på Strandgårdsparken 116 i Faaborg bliver jeres. Først og fremmest får I en eftertragtet placering i et pænt og roligt villakvarter – kun få minutters gang fra Det Sydfynske Øhav og Pipstorn Skov. Med i købet følger desuden en nøgle til grundejerforeningens private strandgrund, hvor I kan bade og have en mindre båd liggende. I området er der også en legeplads og en boldbane til de yngste, og fællesarealerne holdes pæne af en havemand. Som en lille bonus er der udsigt mod skov og marker fra husets køkken, mens I fra soveværelset kan nyde et lille vandkig i retning mod Dyreborg. Værd at nævne er det også, at I kan cykle langs stier til både Øhavsskolen og Enghaveskolen.Villaen har en størrelse og indretning, der især henvender sig til børnefamilier. Udover det rummelige opholdsmiljø får I nemlig tre værelser, der let kan blive til fire, hvis væggen i værelset med en dobbelt terrassedør genetableres. Herudover er der et badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers med egen indgang. Der er tale om et sundt og velfungerende hus, så selvom det er fra 1979, kan I rykke ind fra dag ét og derefter modernisere løbende, hvis I ønsker at give boligen jeres eget helt personlige præg.
Den 1.122 kvadratmeter store grund er spændende at gå på opdagelse i. Udover den varierede beplantning er her bålsted, terrasser og en flot pergola. Indkørslen er bred, og i det isolerede værksted er der mulighed for plads til bil og plads til kreative sysler.
Fakta om Faaborg-Midtfyn (52.284 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 8,5
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.767 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.841 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.245 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 9
- Gns. klassekvotient
- 20,4
- Sagsnr.
- 56005117
- Boligareal
- 160 m²
- Vægtet areal
- 165 m²
- Rum/værelser
- 5/3
- Grundareal
- 1.122 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1979
- Energimærke
- B
- Liggetid
- 494 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.