Her får I en rummelig og meget velholdt bolig i et attraktivt område, hvor udsigten sætter en smuk ramme om hverdagen. Fra boligen og de gode uderum er der kig mod vandet, og som en del af grundejerforeningen følger der adgang til fælles friarealer ved stranden, badebro og mulighed for bådplads.
Boligen fremstår indbydende og velindrettet med en planløsning, der giver god plads til både familieliv og gæster. I stueplan mødes man af en entré med forbindelse til husets opholdsrum. Køkkenet ligger åbent mod alrummet, som har et dejligt lysindfald og fin kontakt til de øvrige leverum. Herfra fortsætter boligen naturligt til stuen. Der er desuden værelse, bryggers og badeværelse, kontor og dertil kommer en udestue (ej reg. på BBR), som giver et ekstra opholdsrum med tæt forbindelse til haven og de hyggelige terrassemiljøer.
På førstesalen får I et stort og lyst stuerum med udgang til altan, hvor udsigten virkelig kommer til sin ret. Etagen rummer også yderligere værelser og endnu et badeværelse, hvilket giver en god og fleksibel indretning til både børnefamilien, parret med behov for hjemmekontor eller jer, der ofte har overnattende gæster. Boligen er registreret med 6 værelser, og der er installeret solcelleanlæg med en effekt på 4 kW, etableret i 2024.
Udendørs venter en carport og redskabsrum samt en særdeles velanlagt have med flere opholdspladser, beplantning og gode læforhold. Her er både åbne terrasser og mere afskærmede kroge, så udelivet kan nydes gennem store dele af dagen. Altanen på 1. sal og de øvrige uderum giver flere steder at søge hen alt efter sol, vind og stemning, og helhedsindtrykket er både grønt, roligt og meget velholdt.
Beliggenheden i Strandgårdsparken er attraktiv for jer, der ønsker fredelige omgivelser og nærhed til vandet. Grundejerforeningen varetager områdets fælles veje, stier og friarealer, og der er et aktivt fællesskab omkring strandarealet, badebroen og bådpladserne. Man ligger desuden i nær afstand til stisystem til natur, skov, Pipstorn Skov m.m.
En bolig som denne skal opleves på stedet - kontakt os for en fremvisning.