Klassisk parcelhus med god plads og muligheder – midt i Assens
Her får I en klassisk og velindrettet parcelvilla fra 1976, centralt beliggende i Assens med kort afstand til både byens butikker, offentlig transport og hverdagens mange tilbud. En bolig, der er oplagt til førstegangskøberen, den unge familie eller til jer, der ønsker at skifte den større bolig ud med et praktisk hjem i ét plan.
Boligen rummer hele 143 m² og byder på en god og funktionel planløsning med blandt andet fire værelser, to badeværelser og en stor, dejlig vinkelstue. To af værelserne er i dag lagt sammen til ét større værelse, men kan nemt opdeles igen, hvis behovet er fire separate værelser. Der er gode skabspladser i værelserne, så der er fint med opbevaringsmuligheder.
Det ene badeværelse fremstår i den klassiske stil fra husets opførelsestid og har både badekar, muret bruseniche og gulvvarme. Her er med andre ord en bolig, hvor man kan flytte ind og tage huset i brug, samtidig med at der er gode muligheder for at sætte sit eget præg på indretningen.
Husets store vinkelstue bliver naturligt boligens samlingspunkt med god plads til både spiseafdeling og sofahjørne. Her er et dejligt lysindfald og mulighed for at skabe en hyggelig opholdsafdeling, hvor familien kan samles.
Udenfor venter en dejlig grund på hele 1.030 m². Haven er børnevenlig og giver god plads til leg, boldspil, terrassehygge og familiens udendørsliv. Den 25 m² store overdækkede terrasse forlænger udesæsonen og bliver hurtigt et naturligt sted at nyde både morgenkaffen og de lange sommeraftener. Dertil kommer en god garage/redskabsbygning på 37 m² med plads til både bil, cykler, værktøj og opbevaring.
Det er først og fremmest en bolig med plads, en god beliggenhed og masser af muligheder. Her får I et klassisk parcelhus, som allerede fungerer som en god ramme om hverdagen, men som samtidig giver jer muligheden for at modernisere og opdatere boligen i takt med egne ønsker og behov.
En oplagt mulighed for jer, der gerne vil bo centralt i Assens, have god plads omkring jer og samtidig købe en bolig, hvor der er mulighed for at skabe jeres helt eget hjem.