Charmerende og moderniseret ejendom med masser af plads og skønne udearealer
På denne ejendom, der oprindeligt er opført i 1883, forenes charme og sjæl med en lang række moderniseringer og praktiske løsninger, som gør boligen indflytningsklar og tidssvarende. Ejendommen er løbende renoveret og udvidet – blandt andet med udnyttelse af tagetagen i 1991, opførelse af muret dobbelt garage i 2000 og etablering af ekstra boligareal i 2010. Der er i perioden 2010-2025 udskiftet næsten alle vinduer og døre til træ/alu, opsat ny eltavle (2023) og etableret el-ladeløsning, ligesom den store træterrasse er opført i 2025.
Boligen byder på hele 188 m² fordelt på stueplan og tagetage. I stueplan mødes man af en indbydende entré med skabe og adgang til både have og indkørsel. Herfra er der adgang det store køkken/alrum som udgør boligens hjerte med spiseplads, Vordingborg-køkken i tidløst design, pillebrændeovn og åben forbindelse til en hyggelig tv-stue. Under tv-stue gulvet gemmer sig en lille kampestenskælder, oplagt som vinkælder. Herudover er der flisebadeværelse fra ca. 2015 med gulvvarme og plads til vaskemaskine/tørretumbler. Desuden findes der tre gode værelser med trægulve, hvoraf det ene har walk-in eller kontorløsning, samt et ekstra badeværelse fra 1990.
Tagetagen er indrettet som en stor, velisoleret opholdsstue med trægulve, brændeovn og udgang til en skøn solterrasse i 1. sals højde. Stuen rummer mange muligheder og kan eventuelt opdeles, hvis der er behov for flere værelser. Overalt er der en behagelig loftshøjde, og i stueetagen står de oprindelige bjælker synligt frem og understøtter boligens atmosfære.
Udenfor venter en dejlig, stor og ugeneret have med god plads til leg, boldspil og udeliv. Her er flere terrasser, så solen kan nydes fra morgen til aften – herunder en nyere træterrasse med delvis overdækning, en hyggelig ugeneret fliseterrasse samt små østvendte morgenterrasser. Ejendommen byder desuden på en dobbelt muret garage med automatiske porte og el-lader, et værksted i forlængelse af en overdækket terrasse, en overdækning til eventuelt brænde eller trailer, og nyere udhus i træ.
Pr. 31. januar 2026 åbner en Smart Shop 24/7 i Faldsled, som sikrer nem adgang til daglige indkøb.
Her får du en ejendom, der forener historisk charme med moderne komfort, masser af plads både ude og inde samt en have med uendelige udfoldelsesmuligheder. En ideel bolig for familien, der ønsker noget særligt.