Skippervænget 1, Spodsbjerg, 5900 Rudkøbing
Charmerende villa i klassisk "Bedre Byggeskik"-stil, opført i 1922 og nævnt i Langeland Atlas. Boligen er attraktivt placeret på den eftertragtede side af vejen i Spodsbjerg – kun 50 meter til Langelands Bælt, ideelt til en forfriskende morgendukkert, og bagefter hjem til morgenkaffen. Eller en dukkert før aftensmaden.
Ejendommen er opført i røde mursten, og har løbende gennemgået vedligeholdelse og forbedringer. Blandt andet er taget udskiftet med cementsten (ca. 30 år gammelt), og der er installeret kvalitets træ/alu-vinduer med energiglas i klassisk Dannebrogsstil (ca. 15 år gamle). Den nyeste opdatering er en energieffektiv Panasonic luft-til-vand varmepumpe, som bidrager til en fornuftig varmeøkonomi. Dertil kommer en hyggelig ny Morsø brændeovn, der både skaber stemning og varme.
Indvendigt er boligen indrettet med respekt for den oprindelige stil og atmosfære, hvilket giver en autentisk og stemningsfuld oplevelse – ideel som helårshjem eller fritidshus, til eget brug evt. kombineret med udlejning. Der er ingen bopælspligt på Langeland, hvilket åbner for fleksibel anvendelse.
Der foreligger en attraktiv korttids udlejningsaftale i juli og august, med mulighed for god lejeindtægt. Denne kan overtages efter aftale, og sikre indtægter allerede fra sæson 2025. Alternativt overtage huset efter sæsonen.
Boligen fremstår med en tidløs indretning i retro-inspireret 50’er-60’er stil, kombineret med nutidige elementer. I stuen er der smukke trægulve i mosaikparket, stemningsfuld belysning og udvalgt møblement. Køkkenet er hyggeligt med klassiske fliser, gaskogeblus og en forhøjet spisekrog. Samtidig er boligen udstyret med moderne faciliteter såsom opvaskemaskine, vaskemaskine, to køleskabe, kummefryser og komplet køkkengrej – her forenes nostalgi med nutidens komfort.
Spodsbjerg er kendt for sit særlige lys, de børnevenlige strande, naturen og havnen – og ikke mindst som et populært område for lystfiskeri. Langeland byder desuden på naturoplevelser som Øhavsstien, cykelruter, De Vilde Heste på Sydlangeland, samt kulturelle perler som Tranekær Slot, Langelands Museum og den charmerende købstad Rudkøbing (8 km). Herfra er der kort afstand til både Tåsinge og Svendborg (25 km) – og mulighed for færgeforbindelser til det Sydfynske Øhav.
Efter aftale kan boligen overtages med stort set alt inventar, med enkelte specifikke undtagelser, hvilket gør indflytning eller udlejning nem og overskuelig. Alternativt kan boligen også overtages uden møbler.