Flot 1 plans kvalitetsvilla fra eurodan-huse
Denne 1 plans villa fremstår stadig i virkelig fin og velholdt stand uagtet, at villaen nu er 20 år gammel. Den gode, kendte kvalitet fra eurodan-huse fornemmes overalt, som f.eks. indervægge af helvægselementer, ydervægge af gulrøde mursten "Toscana", hvide sprossede vinduer, og sort tag af betonsten. Dette sammen med den enkle, lette og lyse nordiske stil indvendig med afstemte farver på vægge, døre, gulve og skabe holder boligen tidløs. Indretningen er målrettet den klassiske børnefamilie med køkken/alrum, stor forskudt stue, 4 værelser, 2 badeværelser, entre og baggang.
Boligen er dog lige så velegnet til f.eks. det lidt ældre par, uden hjemmeboende børn, og som søger god plads til sig selv, evt. hver sit soveværelse, plads til overnattende gæster, hjemmekontor, eller hvad man drømmer om. Alle aldre kan få glæde af den rolige beliggenhed på lukket vænge, den velpassede have, med læ og sol på de mange terrasser orienteret mod såvel øst som mod syd og sydvest. Til bilerne er gode parkeringsforhold med dobbelt carport og stort isoleret redskabsrum til værktøjet og anden opbevaring. I haven er et ekstra skur til haveredskaberne og plæneklipper mm.
Man kan vist godt sige, at huset er i Top 5 for huse i lokalområdet hvad angår stand, indretning, funktionalitet og beliggenhed, tæt på det meste.
Tullebølle er med sine lidt over 750 indbyggere den 2. største by på Langeland, og tilbyder en række faciliteter. Her er fortsat både Brugsen og Bageren. Byens fritidspark er et populært samlingspunkt for både børn og voksne, hvor man kan nyde aktiviteter som petanque, legepladsen, eller tage en tur op i udsigtstårnet for at nyde den smukke udsigt. Her er også fortsat idrætshal, boldbaner og forsamlingshus. Alt i gåafstand fra Rønvej.
Beliggenheden centralt i Tullebølle giver let adgang til de naturskønne omgivelser, som Langeland er kendt for. Med kun 7 kilometer til Rudkøbing, 25 kilometer til Svendborg og 65 kilometer til Odense, er det nemt at komme til og fra arbejde udenøs, eller til andre aktiviteter og oplevelser rundt i hele landet.