Villa fra EDC

Bakkevej 6, Varde

6800 Varde

1.350.000 kr.

7/3 rum, 102 m²
Nyhed
Åbent hus med tilmelding 14. aug. 10:00 - 17:00

P. Riis Olsen-villa med lukket have direkte ud til skovklædt kile.

Få ejendomme byder på så meget charme og karakter som denne ar­ki­tekt­teg­ne­de perle på Bakkevej 6 i Varde. Her får I hele 174 etagemeter at boltre jer på samt en fantastisk udsigt og direkte udgang til et skovklædt område, der smelter sammen med baghaven. Som en ekstra bonus får I et hyggeligt havehus med loft til opbevaring og gårdhave samt en brændefyret saunahytte.

Ejendommen er tegnet af P. Riis Olsen, som også har tegnet byens be­va­rings­vær­di­ge bibliotek. Den blev opført som brødudsalg i 1953 med et stort butiksvindue ud mod vejen, og blev sidenhen solgt til nuværende ejere, som indrettede en frisørsalon her i starten af 60'erne. Familien var driftig og plantede haven til med jordbær, som de solgte til Varde Centret, ligesom de opførte havehuset, for at få plads til deres alpinski, som var en trend, de hurtigt faldt for. Da de lukkede frisørsalonen, erstattede de husets store butiksvindue med fire rektangulære vinduer.

Indenfor emmer boligen af original 50'er-charme med trælofter, indbyggede skabe og gar­din­bal­daki­ner, og i stort set alle rum danner høje grønne træer et naturskønt bagtæppe gennem vinduerne. Stueplan byder på tre stuer samt køkken og gæstetoilet, mens førstesalen har to sammenhængende værelser, grovkøkken og toilet. I kælderen ligger husets badeværelse sammen med et tredje toilet, et viktualierum og en række disponible rum.

Haven er inddelt i afdelinger med terrasser, hyggekroge, drivhus, legeredskaber og et skovklædt område, der går i ét med den grønne kile bagved. Havehuset ligger cirka midt på den knap 1500 m2 store grund og har sin egen gårdhave med udendørspejs. Indenfor er det et indbydende rum med træpaneler og træloft med mørke bjælker samt smalle, vandrette vinduer, som sørger for et fint lysindfald. Bag havehuset ligger saunahytten.

Det aflange skovområde mellem Bakkevej og Jægumsvej kan man gå direkte ud i fra baghaven. Følger I naturstien, ender I ved Lyk­ke­gårds­ko­lens boldbaner, og ellers kan I fortsætte hele vejen ned til Sønder Heden Plantage. Vælger I derimod at nordpå og følger Hjertingvej, skal I ikke gå i mere end et kvarter, før I er ved Varde Å og byens hyggelige gågader. Varde Centret ligger 350 meter fra hoveddøren og kun et par hundrede meter mere bringer jer til Børnehuset Kernehuset.

Så hvis I er på udkig efter et kvalitetshus med en naturskøn udsigt og beliggenhed, kan I indstille søgningen nu. Kontakt EDC Varde og få en fremvisning af Bakkevej 6.

Fakta om Varde (49.410 indbyggere)

Kommuneskat
25,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
17,7
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.732 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.871 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.871 kr./md.
Antal folkeskoler
20
Gns. klassekvotient
21,6

Oplysninger

Sagsnr.
68009576
Boligareal
102 m²
Kælder
72 m²
Vægtet areal
136 m²
Rum/værelser
7/3
Grundareal
1.480 m²
Antal etager
1
Byggeår
1953
Energimærke
F
Ejerudgifter pr. md.
2.079 kr.
Pris/m²
9.926 kr.
Pris
1.350.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
70.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.417 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.949 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Søren Kjærgaard Pedersen

Ejendomsmægler/MDE

soped@edc.dkEDC Varde

EDC Varde

Torvet 4, 6800 Varde

680@edc.dk75 22 19 33