Ejendom i naturskønne omgivelser tæt på by
Charmerende landejendom med store muligheder og fantastisk beliggenhed i Asp
Velkommen til ”Lille Nørby”, Lindevej 34, en indbydende landejendom med masser af sjæl, plads og smukke omgivelser. Her får du hele pakken – en flot bolig fra 1997 på 147 m², store udbygninger, gildesal, værksted, en kæmpe have og en grund på hele 15.358 m² omgivet af åbne marker. Ejendommen ligger i det attraktive område Langhøj ved Asp, tæt på skole, idrætshal, dagtilbud og købmand – og med kort afstand til både Struer, Holstebro og motorvejen.
Boligen fremstår pæn og velholdt med en praktisk planløsning.
Du bydes velkommen i et rummeligt bryggers, og herfra er der adgang til det flotte køkken/alrum, som ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue med store vinduer og en fantastisk udsigt over marker og Asp.
Derudover byder huset på et soveværelse samt tre gode værelser, to badeværelser, og et praktisk bryggers. Det er en funktionel bolig med god plads til både børnefamilien eller jer, der ønsker at bo fredeligt på landet – men stadig tæt på byens bekvemmeligheder – kun 1,5 km væk.
På ejendommen findes en række solide udbygninger, som giver uanede muligheder.
Den store lade byder på både nyere mure og tag, og derudover er der værksted, garage og hal – ideelt til håndværk, opbevaring, hobbyprojekter eller mindre erhverv.
Et særligt plus er den store gildesal i udbygningen, med plads til ca. 40 personer. Her kan du holde fest, familiebegivenheder eller bruge det som aktivitetsrum – kun fantasien sætter grænser. På taget af udbygningen er der solceller, som bidrager til lavere energiforbrug og en mere bæredygtig drift af ejendommen.
Haven er som en lille park – smukt anlagt med plæner, træer, bålplads, og et hyggeligt shelter til overnatning under åben himmel.
Området byder på fred og ro, fuglefløjt og udsigt til åbne marker.
Denne ejendom er perfekt til jer, der ønsker plads, natur og fredelige omgivelser, men samtidig vil bo tæt på både by og hverdagens faciliteter. Her får du en ejendom, hvor du kan flytte direkte ind – og stadig have masser af muligheder for at forme stedet efter dine drømme.
Langhøj-området ligger lige op ad Klosterhede Plantage, Danmarks tredje største skov. Her er der rige muligheder for gåture, cykling, ridning og naturoplevelser året rundt. Samtidig bliver du en del af et aktivt lokalsamfund med stærkt fællesskab og foreningsliv.