Landejendom med rummeligt stuehus, store udbygninger og naturskøn beliggenhed nær Struer
Drømmer I om plads, luft og frihed – uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder? På Lyskærvej 1 finder I en særdeles præsentabel og velholdt landejendom med et indbydende stuehus, rummelige udbygninger og en skøn grund med velanlagt have og gode udenomsarealer.
Her er der desuden mulighed for at tilkøbe ekstra jord, hvis I ønsker endnu mere plads til dyrehold, hobbylandbrug eller blot ekstra albuerum omkring jer.
Stuehuset fremstår lyst og indflytningsklart med en funktionel og familievenlig planløsning.
I bydes velkommen i entréen, som leder ind til boligens opholdsafdeling. Her danner det åbne køkken-alrum hjemmets naturlige samlingspunkt i forbindelse med stuen. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og skaber et sammenhængende og indbydende opholdsmiljø med plads til både hverdagsliv og gæster. Fra stuen er der direkte udgang til den store, solrige terrasse og haven.
Boligen rummer desuden et rummeligt bryggers med god skabsplads og egen indgang. I tilknytning hertil findes to værelser samt gæstetoilet – ideelt til kontor, klinik eller liberalt erhverv.
Fra fordelingsgangen er der adgang til yderligere tre værelser samt et gennemgangsværelse, som f.eks. kan indrettes som legerum, kontor, walk-in closet eller hobbyrum. Herudover findes et stort badeværelse. Planløsningen giver fleksible indretningsmuligheder og god plads til den store familie.
Ejendommen byder på rummelige udbygninger, som giver et væld af anvendelsesmuligheder – hvad enten drømmen er værksted, opbevaring, dyrehold eller pladskrævende fritidsinteresser. Her er rammerne til både private og erhvervsmæssige formål.
Derudover får I dobbelt garage samt disponible rum med god plads til biler, trailer og opmagasinering.
Haven er velanlagt med græsplæne, beplantning og en stor terrasse, hvor sommeren kan nydes i rolige omgivelser. De åbne vidder omkring ejendommen understreger følelsen af fred og frihed, samtidig med at arealerne er overskuelige at holde.
Beliggenheden kombinerer landlig idyl med nærhed til byens faciliteter. Der er ca. 3 km til Asp med skole, pasningstilbud, fritidsaktiviteter, friplejehjem og dagligvareindkøb. Langhøjområdet er et aktivt lokalsamfund med stort sammenhold omkring bl.a. skole, købmand, friplejehjem og foreningsliv.
Struer nås på blot ca. 7 km.
Lyskærvej 1 er en ejendom med sjæl, rummelighed og mange muligheder – ideel til familien, den selvstændige eller jer, der ønsker god plads i naturskønne omgivelser.
Kontakt os for en fremvisning og oplev ejendommens kvaliteter med egne øjne.