Villa fra EDC

Gudumbro 14, Gudum

7620 Lemvig

295.000 kr.

4/3 rum, 115 m²

Hyggelig landsbyvilla med dejlig have

Pengene rækker lidt længere på landet - i hvert fald i en landsby som Gudum, hvor denne klassiske landsbyvilla kan erhverves til en fornuftig pris. Den hyggelige bolig byder endda på pæne opdateringer, så der ikke nødvendigvis skal igangsættes større in­ven­tar­pro­jek­ter, inden flyttekasserne kan pakkes ud. Og der hører ovenikøbet en dejlig, sydvendt have med til huset.

I finder Gudum nogenlunde midt imellem Lemvig og Struer med 10-12 kilometer til hver købstad. Det naturskønne nærmiljø tager sit udgangspunkt i området omkring Klostermøllen, og det historiske vartegn hører til egnens udflugtsmål. Lokalt står idræts­for­e­nin­gen for flere sociale arrangementer i løbet af året, og i nabobyen Resen ligger en friskole foruden en naturbørnehave.

Villaen fra 1907 hører til blandt landsbyens stemningsfulde boliger, og husets 115 m² suppleres af et garage og et udhus på sammenlagt 29 m², så der også efterlades plads til hobbyer. Indenfor er pladsen godt udnyttet, og de tre værelser fordeles fornuftigt over boligens to etager. Dermed huser førstesalen alene to værelser, mens det tredje værelse ligger i stueplan sammen med de øvrige rum.

En lys og rummelig stue udgør villaens gode opholdsrum, og stuen kan hurtigt få nyt liv med en afslibning af gulvet. Køkkenet ligger ved siden af, og det hjemlige madværksted fremstår pænt opdateret med lyse elementer. Også badeværelset er opdateret med lysegrå klinker og hvid sanitet, og i forlængelse af fyrrummet ligger yderligere et toilet, hvor va­ske­fa­ci­li­te­ter­ne kan placeres.

En stor del af boligens appel skyldes dog den sydvendte og ugenerede have, der føjer et grønt helle til helheden. Fli­se­ter­ras­ser­ne omkranses af tæt og varieret beplantning, mens bunden af haven er inddraget til en stor køkkenhave, der nemt kan dyrkes videre, hvis I ønsker det.

Kom med på en fremvisning - kontakt os på 96 63 40 00 for at høre mere.

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106444
Boligareal
115 m²
Vægtet areal
118 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
529 m²
Antal etager
2
Byggeår
1907
Energimærke
G
Ejerudgifter pr. md.
1.198 kr.
Pris/m²
2.500 kr.
Pris
295.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
45 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
25.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
1.635 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
1.299 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00