Rummelig villa med flot udsigt - solceller fra 2012
Især kvadratmeter får I mange af på Mattrupsvej 19 i Nørlem, men det er langt fra den eneste årsag til at se nærmere på denne velholdte villa. For villaen ligger højt i det kuperede landskab, så I kan se frem til et frit og grønt udsyn over området. Villaen er forbedret med nye træ/alu-vinduer i 2012, og samme år tilføjede man solcelleanlægget, der har en effekt på 6 kW. I forhold til indretningen er den velholdte villa dog overvejende original i sin fremtoning.
Hele 331 etagemeter får I - fordelt over 260 boligkvadratmeter og 71 m² decideret kælder. Der er også 23 m² lovlig beboelse i kælderen, som vidner om, at underetagen ikke er en helt ordinær kælder, og der er gode udnyttelsesmuligheder med pladsen. Selve boligen deler sig naturligt op i en værelses- og en opholdsafdeling, og for nuværende får I fire værelser og to badeværelser - begge med festlige, farverige retroklinker.
Samme originale udtryk findes på gæstetoilettet og i bryggerset, og selv køkkenet er originalt. Her er desuden plads til et spisebord ved vinduet, hvor udsigten hører til én af villaens bedste. De egentlige opholdsrum fordeles over en lys spisestue og en stor opholdsstue med muret pejs. En mindre bonusstue agerer bindeled til værelsesafdelingen, så I får et oplagt hjemmekontor eller multirum.
Udsigten kan også nydes fra haven, hvor flere skønne terrasser allerede er på plads. Ikke mindst er det værd at bemærke villaens placering tilbagetrukket fra vejen, så I får en ekstra fredelig adresse. En del af grunden grænser endda op til et grønt område, så antallet af direkte naboer er begrænset. I må heller ikke overse, at I kun har i omegnen af 500 meter til pasningsmuligheder og Lemtorpskolen.
Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale - og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skatepark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.
Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idrætsfaciliteter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som ligeledes har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.
Kontakt os hos EDC på 96 63 40 00 for at høre nærmere.