På Niels Bjerres Vej 3 finder du en villa med en beliggenhed, der er noget ud over det sædvanlige. Fra stuen, altanen og haven udfolder udsigten sig direkte over Lemvig Sø, og her kan man dagligt følge årstidernes skiften i det smukke landskab. Beliggenheden kombinerer fredelige omgivelser med kort afstand til byens faciliteter, så du får det bedste fra to verdener.
Villaen er opført i 1966 og løbende moderniseret – blandt andet blev alle vinduer og døre udskiftet i 1997. Huset fremstår i en velholdt stand med et samlet boligareal på 139 m² i stueplan samt en fuld kælder i samme størrelse. Det giver en bolig, hvor funktionalitet, rummelighed og komfort går hånd i hånd.
Indretningen i stueplan byder på en stor, lys opholdsstue med store vinduespartier mod sydvest, så udsigten og lyset trækkes helt ind i boligen. Herfra er der udgang til altanen, hvor de lange sommeraftener kan nydes med et unikt kig over vandet. Stuen har desuden en naturlig forbindelse til køkkenet, hvilket skaber en behagelig åbenhed i hverdagens samlingsrum.
Stueetagen rummer to gode værelser – hvoraf det ene er blevet brugt som kontor. Derudover er badeafdelingen udstyret med både bruseniche og jacuzzi – en ekstra komfort, der gør hverdagen lidt mere luksuriøs.
Kælderen på 139 m² rummer et væld af disponible rum, der giver plads til alt fra opbevaring og værksted til hobbyrum. Hertil kommer et bryggers samt et ekstra toilet, hvilket øger anvendeligheden markant.
Ejendommen ligger på en 1.057 m² stor grund med en flot og velanlagt have. Her er både grønne plæner og læhegn, som skaber privatliv og gode rammer for udelivet. Derudover findes man på adressen også to garager på henholdsvis 28 m3 og 44 m2, som giver plads til både bil og ekstra opbevaring.
Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale – og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skatepark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.
Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idrætsfaciliteter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som ligeledes har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.
Her får man en fantastisk ejendom i et dejligt kvarter, med alle de rigtige kvaliteter.
Skal du opleve denne ejendom, så kontakt os på 96 63 40 00.