Charmerende villa med velfungerende indretning og skøn have
Man kommer langt med charme. Det er denne villa fra 1937 et godt eksempel på, for uanset hvor man kigger hen, er der noget at glæde sig over. Indretningen er velfungerende, og den hyggelige have byder på dejlige udeområder. Samtidig ligger huset godt i hyggelige Nørre Nissum - tæt på byens mange gode faciliteter. Naboskabet herude er tæt knyttet og sammentømret af alle de lokale tilbud, både for pasningsordninger, skole og dagtilbud,
Med sine røde murstensfacader er huset en pæn og traditionel landsbyvilla, som præsenterer sig med en prominent gavlkvist samt vinduer i to og tre fag. Huset er omfuget i 2019, samtidig med at man har skiftet alle vinduer løbende. Den tilhørende have er stor og hyggelig, og den er anlagt, så alle kan være med. Primært er haven anlagt med plæne, men der er også blevet plads til en lille urtehave med højbede af pallerammer. Her er også indrammet, så børn eller kæledyr kan bevæge sig ubekymret rundt. I får også et skønt gårdhavemiljø, som ligger godt omkranset af huset og den tilhørende carport, som tæller 37 m².
Størrelsesmæssigt byder boligen på 124 m², hvor udnyttelsesgraden er ganske fornuftig. Opholdsrummene ligger i stueplan, og her er stuen og køkken-alrummet, som er renoveret i 2022, forbundet af et åbent rumforløb. Selve køkkenet er et klassisk forramme-køkken, som er frisket op med grønne skabslåger og lyse bordplader. Der er rigelig plads til spisebordet, og mens køkkenet har godt med morgensol, får stuen i stedet glæde af eftermiddagslyset.
Derudover er hele huset opvarmet med fjernvarme, så det er nemt og billigt og holde den lunt hen over året.
Ligeledes i stueplan finder I boligens badeværelse, og derudover får I et lille disponibelt rum samt et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter. Dette fungerer desuden som indgangsparti, mens førstesalen er indrettet som en god værelsesafdeling med tre værelser og et praktisk toilet.
Derudover har man også mulighed for at bruge huset som fritidshus, hvis blot ønsker at være i huset på ferier og afslapningsdage.
Nørre Nissum er et hyggeligt lokalsamfund, hvor I reelt finder alt, hvad I skal bruge. Der er kort gåafstand til den lokale købmand, og ser I uden for byskiltet, har I fine forbindelser til de omkringliggende byer - herunder Lemvig og Struer. Med idrætshallen, foreningslivet og byens mange fritidstilbud scorer Nørre Nissum højt på familievenlighed, mens naturopleverne venter i Klosterheden og ved Limfjorden.
Kontakt os for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.