Villa fra EDC

Brogade 61

7660 Bækmarksbro

685.000 kr.

4/3 rum, 145 m²

Charmerende villa med sydvendt have og udsigt til grønt område

En god indretning, pæne opdateringer og en hyggelig stemning. Denne ar­ki­tekt­teg­ne­de villa i Bækmarksbro har hele pakken - og lidt til. For villaens sydvendte have og gode beliggenhed i byen bidrager også positivt til det samlede billede. Boligen rummer 145 m² over to etager og 89 m² kælder med integreret garage, og dermed er boligen velegnet til det unge par eller den lille familie på boligjagt.

Villaen ligger i samme ende af byen som Tangsø Centret og Spar-købmanden, mens skolen hører til blandt jeres nærmeste naboer. I får ligeledes udsigt til et rekreativt område, så selvom adressen er central, er udgangspunktet fredeligt. Det må også siges at gælde for den 999 m² store have, hvor soltimerne kan nydes i det fri. På villaens sydside finder I derfor en stor, hævet terrasse på niveau med stueplan, mens den ugenerede baghave udgør en skøn oase med høje træer og tæt rand­be­plant­ning. Der er endda allerede en køkkenhave på plads, hvis I har lyst til at forfølge de selvforsynende tanker.

Og selv med den gode beliggenhed og dejlige have kan villaen sagtens stå på egne ben. Den charmerende villa er opført i 1959, og boligen er siden løbende opdateret og fremstår dermed velholdt med et pænt og moderne udtryk. Indretningen af huset er samtidig fornuftig, så etagerne udnyttes til hver sit formål.

Dermed er førstesalen udnyttet til et privat afsnit med tre gode værelser, som får følgeskab af boligens badeværelse. Det største af værelserne har desuden et par store skabe, som formår at udnytte pladsen i skunken. I stueplan finder I et gæstetoilet ved entréen, mens pladsen i øvrigt er dedikeret til det store, åbne opholdsmiljø. Boligens nydelige køkken er integreret i op­holds­af­de­lin­gen, så hele afsnittet også har glæde af varmen fra brændeovnen, og en positiv sidegevinst er det gen­nem­strøm­men­de lysindfald, som hele afdelingen også nyder godt af. Kælderen supplerer med ekstra plads til opbevaring, hobbyrum eller værkstedsplads alt efter, hvor jeres interesser og behov ligger.

Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne reakreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og sel­skabslo­ka­ler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 8 klasse, børnehave og dagplejemødre. Der er gode ind­købs­mu­lig­he­der i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.

Boligen kan også benyttes som sommerhus, hvis I ønsker det. Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 - så arrangerer vi en fremvisning for jer.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105258
Boligareal
145 m²
Kælder
89 m²
Vægtet areal
175 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
999 m²
Antal etager
3
Byggeår
1959
Energimærke
E
Ejerudgifter pr. md.
1.138 kr.
Pris/m²
3.914 kr.
Pris
685.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-6,00 %
Liggetid
289 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
35.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.983 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.161 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00