Pæn og indbydende 70’er villa med flot udsigt over de åbne marker mod Fjorden og en klassisk, optimeret planløsning med god værelsesafdeling med badeværelse og rummelig opholdsafdeling med kombineret spise- og opholdsstue, spisekøkken, godt bryggers, pæn entre og gæstetoilet. Huset er oplagt til dig, der ønsker plads til familien og gæster samt en direkte kobling mellem stue, udemiljøet og ikke mindst den flotte udsigt.
Beliggende som endegrund ud mod åbne marker med en flot udsigt over landskabet og i gåafstand til fredskov og skøn natur. Ydby er en stationsby der bl.a. byder på friskole, børnehave, BMX bane og idrætshal. Den nærtliggende fredskov giver mulighed for gåture, løb og MTB på afmærket stisystem. Skoven har desuden et rigt dyreliv og svampe. Den noget større handelsby Hurup ligger kun en kort køretur væk og byder på det populære Sydthy Kurbad samt Sydthy Svømmebad og en 18-hullers golfbane - Sydthy Golfklub. Hurup er en driftig handelsby med gågade der byder på flere specialbutikker og 4 supermarkeder samt gode sportsmuligheder.
Opholdsafdelingen indeholder er pænt spisekøkken med parketgulv, køkken i velholdte, hvide elementer med kirsebærkant og lyse vægklinker. En rummelig og lys opholdsstue, der i sin udformning føles som 2 stuer en suite, hvilket giver en fin opdeling af spisestuen og sofagruppen. Stuen er indrettet med pænt parketgulv, lyst ludbehandlet loft og et dejligt lysindfald. Her er direkte udgang til sydvendt fliseterrasse, der er indrettet som en hyggelig gårdhave med læ og udsigten i fokus. Endvidere et nydeligt bryggers, som er praktisk indrettet med klinkegulv, grovkøkken, skabsarrangement i lyse velholdte elementer og plads til vaskemaskine og tørretumbler samt gæstetoilet med blå retro klinker og hvide elementer.
Værelsesafdelingen er indrettet med stort soveværelse med lyst pergogulv og skabsvæg, og 2 lyse børneværelser, som ligeledes er indrettet med lyse pergogulve samt et pænt lyst badeværelse med hvidmalede vægklinker, lyst bademiljø, muret bruseniche og gulvvarme.
Til huset hører en god grund, som er nem at holde. Haven er primært anlagt som græsplæne med enkelte frugttræer og højbede. Holder du hækken fint nede, kan du nyde den gode udsigt fra det meste af haven. Bemærk de 2 gode fliseterrasser, som indbyder til sol og afslapning med udsigten bare få meter væk. Her er endvidere anlagt en bred indkørsel med gode parkeringsmuligheder og adgang til god, muret garage med el-port og nyt tagpap i 2025.
Huset fremstår pænt og indbydende både ude og inde – facaden er pudset op i 2023 og taget er malet i 2025 endvidere med luft/vand varmepumpe fra 2020. Søger du et prisbilligt hus med en god rumdeling, pæn og lys indretning samt en naturskøn udsigt? Så vil vi anbefale en fremvisning af Brendgårdvej 12, der med sin indretning, grund og beliggenhed er et godt køb i et naturskønt område.