Villa fra EDC

Østergade 70

7900 Nykøbing M

2.850.000 kr.

7/4 rum, 198 m²
Åbent hus med tilmelding 18. dec. 9:00 - 16:00

Enestående, nyrenoveret patriciervilla med udsigt til vand og park

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde en helt ubeskrivelig liebhavervilla med en unik beliggenhed til salg. Vi er så begejstrede, at vi ikke ved hvor vi skal starte eller slutte. Her kan drømmen om et charmerende og nyrenoveret hjem med en helt fantastisk beliggenhed blive til virkelighed. Denne smukke patriciervilla har det hele og meget mere til.

Med det skønneste grønne parkanlæg på den ene side af huset og en herlig vandudsigt på den anden side af huset samt en ganske kort afstand til alt, kan vi næppe forestille os en bedre placering. Et utrolig skønt område, der indbyder til mange gå-, løbe- og cykelture. Med børnehus skråt overfor og kun 500-600 m. til indkøb, havnen, centrum, gågaden og flere restauranter samt 900 m. til M. C. børnehus og skole bliver det ikke nemmere. Tænk sig at være omgivet af en så fantastisk natur og alligevel have alle hverdagens faciliteter indenfor så kort afstand – en unik beliggenhed, som hele familien vil elske.

Østergade 70 byder på den fineste patriciervilla fra 1903. Intet mindre end 198 bo­lig­kva­drat­me­ter rummer villaen, så her er masser af plads at boltre sig på. Tilmed er der en super god planløsning, der passer til alle familier. Huset er siden 2020 blevet totalt endevendt, så samtlige kvadratmeter er renoveret. På trods af den komplette to­tal­renove­ring, så har ejer bevaret mange af de skønne, originale detaljer, så her er det lykkedes at kombinere moderne, praktiske rammer med klassisk charme – et sjældent fund. Villaen er hele vejen igennem totalt gennemført til mindste detalje og på alle måder klar til at omfavne en ny familie, som vil få de bedst tænkelige betingelser i hverdagen. Der er gulvvarme i hele stueetagen. Overalt i huset er der store vinduespartier, så lyset strømmer ind i alle rum. Tilmed er der et godt, muret udhus i haven på 39 m2, der er ideelt til opbevaring, værksted / hobby, havehus o.lign.

Indretning: Den store, åbne entré byder jer pænt indenfor på fornemmeste vis. Her er dejligt lysindfald, trappe til 1. sal og adgang til badeværelse, køkken og stue. Super dejligt, rummeligt og moderne badeværelse med stor bruseniche med to bruser samt masser af plads til hele familien. Virkelig lækkert køkken/alrum med alt den luft og plads, I har brug for og mere til – både til jer, jeres køkkenting samt madlavningen. Her vil familien med garanti opholde sig så meget som muligt. Kan I løsrive jer fra dette fantastiske rum, så kan I bevæge jer ud af terrassedøren ud i den sydvendte have. Fra køkken kan I også bevæge jer ind i det store, skønne soveværelse med adgang til førnævnte badeværelse. I åben forbindelse med køkkenet er to stuer en suite, hvor den ene del i dag er indrettet som alrum, da der er plads til det store spisebord og de mange stole. Her er brændeovn og udgang til have. Rummet kan også benyttes til andre formål, hvis I ønsker det, da der jo er masser af plads til spisebord med stole i køkkenet. Utrolig hyggelige stuer, der indbyder til både underholdning, samvær og afslapning på en og samme tid. Det hele smelter så skønt sammen, så selvom nogen er i stuen og andre i køkkenet, så vil I stadig opleve at være sammen. 1. sal er indrettet med en stor opholdsstue med masser af kvadratmeter, der indbyder til mange forskellige aktiviteter. Herfra er udgang til en altan, hvorfra udsigten og vandet næppe kan fås bedre. Endnu et stort, lækkert og moderne badeværelse med muret bruseniche og plads til hele familien. Sidst, men ikke mindst – 3 gode, regulære værelser med masser af kvadratmeter. Med så mange kvadratmeter, så meget lysindfald og luft samt så mange fine detaljer, vil I hurtigt forelske jer i dette sted.

Det skønne hus er beliggende på en lige så skøn grund. Med et grundareal på 506 m2, er der plads til både leg og afslapningen uden at kræve den store vedligehold. Der er en skøn lille forhave og en lukket baghave med en dejlig træterrasse, der indbyder til mange uforglemmelige stunder. To japanske kirsebærtræer og frugttræer giver haven en idyllisk stemning.

Et enestående sted, hvor det hele går op i en højere enhed. Må og skal opleves på egen krop!


BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.676 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.282 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005323
Boligareal
198 m²
Vægtet areal
208 m²
Rum/værelser
7/4
Grundareal
506 m²
Antal etager
2
Byggeår
1903
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.564 kr.
Pris/m²
13.702 kr.
Pris
2.850.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
88 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
145.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
16.023 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
12.694 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00