Villa fra EDC

Præstegårdsvej 6, Tæbring

7900 Nykøbing M

635.000 kr.

6/4 rum, 123 m²
Åbent hus med tilmelding 19. dec. 9:00 - 16:00

Super charmerende villa/sommerhus 150 meter fra strandkanten

Velkommen til Præstegårdsvej 6. Her venter jer et super hyggeligt hus, der på alle måder er klar til at danne rammerne om en ny familie. Fra huset er en fantastisk udsigt over fjorden og åbne vidder. Her er naturrige omgivelser, så der er fred og ro, og derfor vil I også hurtigt erfare, at der er et rigt dyreliv, da dyrene til lands, vands og i luften også opholder sig i et så herligt og ugeneret område. Kan også anvendes til fritidsbrug.

Vælger I at slå jer ned her i Tæbring, så vil I opleve at blive en del af et godt naboskab. Med masser af grønne område, total ro og kun 150 m til badestrand får familien enestående vilkår. Tænk sig at vågne op til fuglekvidder og skvulpende bølger hver dag mens I kigger ud på rådyr, harer, fasaner o.lign., som går lige forbi huset. Her kan man rigtigt sænke paraderne. Skole, børnepasning, indkøb, sport­s­fa­ci­li­te­ter m.v. finder I bl.a. i Hvidbjerg 6 km væk.

Det skønne hus på Præstegårdsvej 6 er oprindelig opført i 1877 og til-/ombygget i 1985. Ejer har løbende renoveret og moderniseret huset, således det fremtræder i en flot og præsentabel stand hele vejen rundt. Tagbelægning af røde betontagsten og en pudset facade i skagensgul giver huset et skønt og charmerende udseende. Huset rummer 123 særdeles velindrettede m2 + 85 m2 tagetage (ikke udnyttet). En rigtig god planløsning gør huset egnet til både enlige, par, familier og seniorer samt til fritidsbrug. I forlængelse af huset er to rigtige gode udhuse, hvor det ene på 15 m2 er indrettet som entré samt bryggers og det andet på 48 m2 er værksted og opbevaring. Ude som inde fremtræder stedet i meget pæn stand.

Indretning: Flot og indbydende entré med adgang til gang og bryggers. Et rigtig fint og rummeligt bryggers med nyere inventar, plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter og udgang til stor flisebelagt terrasse, hvor I får enestående udsigt over mark og fjord. Førnævnte gang giver adgang til stue og et meget pænt og lyst badeværelse med hvidt skabs­ar­ran­ge­ment og muret bruseniche. Herlig stue med masser af plads til langt spisebord i åben forbindelse med køkkenet. Flot og velholdt køkken med lyst inventar og udsigt ud over terrasse, mark og fjorden. Med den udsigt gør det bestemt ikke noget, hvis, hvis madlavningen trækker ud. Stuen fortsætter rundt om køkkenet, hvor der i dag er sofaafdeling og herfra er udgang til førnævnte terrasse. Med så stor en stue er der mange måder at indrette sig på. Fra stuen er der adgang til 4 fine og regulære værelser. Overalt i huset er der blottede bjælker og et fantastisk lysindfald, så et hjem der emmer af hygge hele vejen igennem.

Det herlige hus ligger på en ligeså herlig grund på 933 m2. Den enestående udsigt over vidder og fjorden skal selvfølgelig nydes i fulde drag, så lige ved huset er den flisebelagte terrasse og regulær græsplæne. Den øvrige del af grunden, ved siden af huset, er etableret med bede, køkkenhave og flisebelagte arealer, hvor de grønne fingre kan få frit spil. Foran huset er indkørsel og græs.

Et utrolig dejligt sted, som skal opleves på egen krop!



BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.676 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.282 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005272
Boligareal
123 m²
Vægtet areal
139 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
933 m²
Antal etager
1
Byggeår
1877
Ombygget
1985
Energimærke
E
Ejerudgifter pr. md.
1.054 kr.
Pris/m²
4.568 kr.
Pris
635.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
156 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
35.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.678 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
2.912 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00