Villa fra EDC

Asselsvej 184

7990 Øster Assels

1.595.000 kr.

13/9 rum, 380 m²
Nyhed

ET LOKALT UNIKUM UDBYDES NU TIL SALG

Asselsvej 184 er ikke bare en adresse – det er et begreb for mange morsingboere. Nu udbydes ”Diges Lavpris” til salg, og dermed åbnes en sjælden mulighed for at overtage en ejendom, som i årtier har været synonym med udvalg, overraskelser og lokal forankring.
Som det lyder blandt de lokale: "Findes det, findes det hos Diges", og det er altså ikke et begreb, der er opstået ud af ingenting – varelageret tæller over 66.000 varenumre, og butikken har gennem tiden været kendt for sit over­flø­dig­heds­horn af varer: hårde hvidevarer, elektronik, tv, køkkenudstyr, tøj, sko, isenkram, værktøj, legetøj, garn, maling, haveartikler, dyretilbehør og meget mere. Asselsvej 184 sælges som udgangspunkt med alt inventar og varelager, som det forefindes og er – en komplet forretning klar til videre drift!

Indretning:
Erhvervsdelen består af i alt ca. 700 m2 i stueplan, hvoraf 190 m² er butikslokale – en overskuelig størrelse til butikslokale, som er godt beliggende med facade mod vejen og god synlighed midt i Øster Assels. De øvrige kvadratmeter er lager, varemodtagelse, depot m.v. Under butikken findes en rummelig og anvendelig kælder på yderligere 190 m² med depotrum og op­be­va­rings­plads, hvilket sikrer en effektiv drift og mulighed for lagerstyring direkte fra ejendommen. I forlængelse af lagerbygningen er en muret, overdækket op­be­va­rings­plads.
Boligarealet er på hele 380 m² og fordeler sig på to næsten identiske lejligheder – en ideel løsning til f.eks. to familier, ge­ne­ra­tions­bo­lig, udlejning, me­d­ar­bej­der­bo­lig eller beboelse kombineret med drift. Hver lejlighed har egen trappeopgang, entré, fordelingsgang, køkken, badeværelse og to stuer en-suite med klassiske detaljer. Den ene lejlighed rummer i alt fire værelser, mens den anden har fem værelser samt et ekstra toilet. Begge fremstår i brugbar stand med masser af volumen og lysindfald.

Grunden er på 1.352 m² med gode adgangsforhold, par­ke­rings­plads og synlig beliggenhed midt i Øster Assels. Ejendommens bygninger omkranser en stor flisebelagt baggård. Der er en mindre have i forbindelse med baggården. Øster Assels er en skøn beliggenhed for jer, der ønsker et roligt område, hvor der er gåafstand til både skov/park, boldbane samt gratis bus­for­bin­del­ser, der kører til områdets skoler, Vils, Nykøbing m.v. Derudover er der et godt foreningsliv med bl.a. borgerhus, der byder på mange aktiviteter og her er faktisk også motionsrum. Der er også kort afstand til badestrand, spisested m.v.

En oplagt mulighed for iværksættere og investorer:
Ejendommen giver dig som køber mulighed for at videreføre en forretning med høj lokal kendskabsgrad og en trofast kundebase. Du kan bogstaveligt talt bygge videre på et lokalt imperium, som mange allerede kender og stoler på – med en næsten legendarisk status på øen. Med det eksisterende varelager og inventar kan driften startes op uden større investering, men stedet rummer også potentiale for koncepter som outlet, nichehandel, webshop med lager, eller en mul­ti­funk­tio­nel kombination mellem detail og online-salg. Er man i det mere kreative hjørne, kan man også med fordel udnytte boligens erhvervsareal til udstilling af kunst eller keramik – ja, kun fantasien sætter grænser.
De to lejligheder giver mulighed for god lejeindtægt eller fleksibel anvendelse, og kælderen kan evt. udnyttes til showroom, værksted, pakkecentral eller kreative formål. Ejendommen egner sig ligeledes til fonde, foreninger eller sam­ar­bejds­kon­struk­tio­ner, hvor man ønsker at skabe liv og aktivitet i lokalområdet.

Her får du en ejendom med historie, karakter og potentiale – og med en sjælden chance for at videreføre et sted, som rigtig mange har et forhold til. Hvad enten du drømmer om at drive butik, etablere en kombineret erhvervs- og boligbase eller blot søger en ejendom med stor volumen, synlig beliggenhed og en historie, alle kender – så er det her, du finder den.


BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.520 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.923 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.438 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005525
Boligareal
380 m²
Kælder
190 m²
Vægtet areal
0 m²
Rum/værelser
13/9
Grundareal
1.352 m²
Antal etager
3
Byggeår
1952
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
2.774 kr.
Pris/m²
4.197 kr.
Pris
1.595.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
7 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
80.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.784 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.981 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00