I den hyggelige landsby Ørby finder du dette kønne og velplacerede bindingsværkshus med stråtag – et hus fuld af sjæl, historie og klassisk samsk charme. Her bor du fredeligt, men alligevel tæt på alt det bedste Samsø har at byde på: ca. 2 km til Brundby Rockhotel, kun ca. 3 km til stranden mod øst, ca. 2 km til den smukke bøgeskov ved Brattingsborg og ca. 4½ km til Tranebjerg med indkøb, offentlig service og butikker. Desuden er der kort afstand til Ballen havn med gode spisesteder, caféer og et levende sommerliv.
Boligen fremstår med et rustikt og autentisk udtryk, hvor de synlige bjælker, teglstensgulve og de gamle materialer skaber en varm og hyggelig atmosfære.
Indretningen rummer en stor opholdsstue i husets bredde med brændeovn, vinduer mod både øst og vest, samt loft til kip, som giver en særlig og hyggelig rumfornemmelse. Teglstensgulvet fortsætter i åben forbindelse med oprindelig entré, der i dag bruges som gæsteværelse og det charmerende landkøkken, med udgang til terrasse og haven mod øst. I husets nordlige ende findes to fine værelser samt et gennemgangsrum, med god plads til seng. Badeværelset, der er med separat bruseniche og bryggers er renoveret i 2020 og her er gulvvarme i begge rum. Huset opvarmes med brændeovn, luft-til-luft varmepumpe samt elvarme, hvilket giver fleksibel opvarmning.
Udvendigt præsenterer ejendommen sig med flot bindingsværk, stråtag og klassiske trævinduer, der understreger husets landlige karakter. Mod øst ligger en hyggelig have, omkranset af opvoksede træer og buske, hvor du kan nyde sommerens stille dage i læ og sol. Der er desuden drivhus og et ældre udhus på grunden med gode opbevaringsmuligheder. Både nord og syd for huset er der plads til parkering af bil.
Et oplagt fritidshus for dig, der drømmer om et sted med ro og ægte ø-stemning — tæt på både natur, strand og Samsøs hyggelige landsbyliv.
******Hvad kan jeg tjene ved udlejning af huset?*****
Hvis I ønsker at udleje huset eller få et indblik i hvad huset kan indbringe ved udlejning,
så har EDC Samsø ApS et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det
lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Samsø. Kontakt gerne Feriepartner Samsø
direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00.