Midt i det attraktive Teglmarken – omgivet af trygge, rolige omgivelser med grønne fællesarealer, legepladser og skøn natur – finder du denne indflytningsklare og særdeles velholdte villa. Her får du en hverdag, der glider let med kort afstand til både daginstitution, skole og indkøbsmuligheder.
Boligen byder på et stort og lyst opholdsrum, hvor køkken/alrum og stue går i ét og skaber et fantastisk samlingspunkt med masser af luft og hygge. Derudover rummer huset et soveværelse og tre gode værelser, et stilrent badeværelse samt et gæstetoilet. Bryggers og entré er ligeledes stilfuldt udført og bindes elegant ind i den gennemførte helhed. Alt fremstår flot, moderne og gennemtænkt.
Nuværende ejere har gennemført en omfattende ombygning af boligen, der har resulteret i sjældent set høj standard. Der er blandt andet foretaget en omfattende modernisering af huset med nye overflader, gulve, elinstallationer, centralstøvsuger og et kvalitetskøkken. Senere er badeværelse, gæstetoilet og bryggers opgraderet med tidssvarende materialer, og både vinduer, facadedøre og facadebeklædning er udskiftet for at give et moderne udtryk og optimal komfort. Boligen har fået nyt tag, nyt ventilationsanlæg og der er foretaget efterisolering. De seneste forbedringer omfatter blandt andet Troldtekt-lofter i stue og forgang, der tilføjer både stil og optimal akustik.
Haven er en oplevelse i sig selv. Den vender perfekt mod sydvest og byder på en stor solrig terrasse, flere hyggelige uderum og en rummelig overdækket terrasse, der forlænger mulighederne for udeophold. Der findes også en ekstra overdækket hyggekrog med integreret redskabsrum, et charmerende orangeri og højbede, der skaber en både stemningsfuld og funktionel have. Endeligt findes totalistandsat hobbyrum, med nyt tag, varmepumpe og epoxy-gulv.
Alt er anlagt med ny belægning og vedligeholdt med omhu, så udearealerne matcher resten af ejendommens høje niveau!
Alt i alt er dette en villa, hvor man mærker, at intet er overladt til tilfældighederne – en bolig, der kombinerer moderne komfort, løbende kvalitetsopdateringer og en attraktiv beliggenhed!