Velkommen til Hornbækvej 7 – en spændende og gennemført bolig, hvor arkitekturen skaber en helt særlig oplevelse af rum, lys og sammenhæng. Her får I en villa, der skiller sig ud med sine forskudte plan, store vinduespartier og en gennemtænkt planløsning, som indbyder til både familieliv og socialt samvær.
Allerede ved ankomsten mødes I af et stilrent og moderne udtryk med integreret garage og flot facade. Indenfor fortsætter den gode oplevelse, hvor entréen åbner op til boligens hjerte – det store køkken-alrum. Køkkenet fremstår lyst og elegant med god bordplads og en funktionel køkkenø, der naturligt samler hverdagen. I åben forbindelse ligger spiseafdelingen med plads til både hverdagens måltider og gæster omkring bordet.
Fra alrummet føres I videre til den arkitekttegnede tilbygning fra 2010 med forskudt stue. Niveauforskellen og de smukke trægulve i lys ask skaber en hyggelig opdeling og tilfører rummet karakter. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og rummet rummer let et stort sofaarrangement eller anden fleksibel indretning.
Under stuen findes en 31 m² stor kælder, som i dag er indrettet med viktualierum, multirum og kontor – ideelt til både opbevaring, hobby og hjemmearbejde.
Boligen byder på flere gode værelser, der kan indrettes efter behov, uanset om det er soveværelse, børneværelser eller hjemmekontor. Soveværelset er særligt godt placeret med direkte udgang til terrassen, hvor morgensolen kan nydes i rolige omgivelser.
Badeværelset fremstår moderne og stilrent med lyse fliser, badekar, separat bruseniche samt nye badeelementer fra AUBO. Derudover er der et stort og funktionelt bryggers med vaskefaciliteter, rigelig opbevaringsplads og egen indgang – en praktisk løsning i hverdagen.
Udendørs venter en dejlig, ugeneret have med flere skønne terrasser, hvor solen kan nydes dagen igennem. Her er god plads til både leg, afslapning og hyggelige sommeraftener med familie og venner.
Beliggenheden på Hornbækvej kombinerer ro og privatliv med nem adgang til hverdagens fornødenheder. I bor tæt på indkøb, skoler og daginstitutioner, samtidig med at naturskønne omgivelser er lige i nærheden.
Her får I en bolig med kant, kvalitet, lys og en gennemtænkt indretning – perfekt til jer, der ønsker noget ud over det sædvanlige. Komfort og indeklima er prioriteret med gulvvarme overalt på nær værelserne, Genvex-anlæg og efterisoleret loft. Alle vinduer er vedligeholdelsesfrie træ/alu-vinduer.
Kunne Hornbækvej 7 være jeres næste hjem? Så kontakt os på 96 31 50 00 og book en fremvisning. Vi glæder os til at vise jer rundt.