Præstbrovej 51, Agersted
775.000 kr.
Åbent hus med tilmelding 8. dec. 10:00 - 17:00


Rødstensvilla fra 1960 på 1.720 kvm. stor grund
Mulighed for udstykning af ekstra byggegrund!Drømmer du om et hjem tæt på naturen så er Agersted det perfekte sted at bosætte sig. Fra denne villa som er beliggende i den nordlige ende af byen, har du et skønt kig ud over markerne og over til Agersted kirke. Her får du rigtig meget hus til billig penge!
Villaen er opført i 1960 og har et boligareal på 95 kvm. samt 40 kvm. kælder. Herudover er der en garage som er opført i 1982, hvorfra man kan gå tørskoen ind i husets kælder.
Villaen er beliggende på 1.720 kvm stor grund som er opdelt i flere niveauer og med flere hyggekroge og solterrasser. Desuden er her flere frugttræer og buske som alt sammen er med til at gøre haven spændende og frodig. Kommunen har i et skriv dateret den 28.05.2025 skrevet at "det vurderes at det er muligt at udstykke én grund til selvstændig bebyggelse fra ejendommen".
Nuværende ejer har boet i huset siden 2001, og løbende sørget for at hus og have er blevet passet på, men nu er det tid til at en ny ejer får glæde af både hus og have.
Villaen byder bl.a. på:
• 95 kvm. bolig + 40 kvm. kælder
• Integreret garage fra 1982
• Stor grund på 1.720 kvm.
• Eternittag fra 2002 uden asbest
• Køkken fra 2001
• Huset opvarmes med fjernvarme
• Ny varmvandbeholder fra 2024


