Velkommen til Højgården 22, en enestående liebhavervilla fra 2017, hvor luksus og kvalitet går hånd i hånd med en sublim beliggenhed. Ejendommen er opført i eksklusive materialer og strækker sig over hele 350 m², heraf 257 m² stilfuld beboelse. De øvrige kvadratmeter er fordelt på udhus til opbevaring, dobbelt carport med tilhørende rum med gulvvarme og flere overdækkede arealer.
Villaen er placeret på en imponerende naturgrund på 2.294 m², der grænser op til åbne marker. Denne unikke beliggenhed sikrer fred, ro og en fortryllende udsigt, som kan nydes fra flere skønne terrassemiljøer, der omkranser huset. Med orientering mod syd/vest får du masser af naturligt lys hele dagen samt mulighed for at nyde de mest betagende solnedgange fra første parket.
Huset ligger som næstsidste ejendom på et lukket vænge, hvilket sikrer minimal trafik og maksimalt privatliv. Her er plads til at leve og nyde tilværelsen med alt, hvad hjertet begærer af moderne bekvemmeligheder, flotte omgivelser og fredfyldt natur lige uden for døren.
Træd indenfor i denne unikke funkisvilla, hvor den gennemførte arkitektur og de eksklusive materialer skaber en liebhavervilla ud over det sædvanlige.
Boligen åbner sig med en rummelig entré, der prydes af smukke New York-inspirerede glasdøre, som skaber et gennemgående lysindfald og fremhæver den smukke udsigt.
Fra entréen træder du direkte ind i hjertet af hjemmet – et imponerende køkken-alrum med mere end 5 meter til loftet, der skaber en enestående rumfornemmelse. Køkkenet er topmoderne med integreret viktualierum, og de dobbelte gulv-til-loft-vinduer lader naturen komme helt tæt på. Herfra er der direkte adgang til en overdækket terrasse med flot glasafskærmning, der både giver læ og forlænger brugen af udemiljøet.
Køkken-alrummet står i åben forbindelse med stuen, hvor unikke hjørnevinduer sikrer et fantastisk lysindfald og panoramisk udsigt til omgivelserne. Alle rum i huset har direkte udgang til den store træterrasse eller den lukkede solgård, hvilket skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Villaen er perfekt opdelt i en voksen- og en børneafdeling.
Voksenafdelingen består af et lækkert soveværelse med walk-in-closet og et luksuriøst badeværelse i stilrene materialer og indbyggede armaturer. Børneafdelingen byder på tre gode værelser og et separat badeværelse, som gør det ideelt for familien.
Derudover rummer huset et praktisk bryggers med imponerende skabsopbevaring samt et stort multirum med endnu et hjørnevindue og direkte udgang til terrassen. Multirummet er oplagt til leg, fitness eller som hjemmeerhverv med separat indgang.
Overalt i boligen er der valgt materialer af højeste kvalitet, der skaber en stilfuld og tidløs æstetik. Med intelligente løsninger og moderne teknologi som blandt andet automatiske solafskærmninger på sydvendte vinduer og et effektivt solcelleanlæg forenes komfort, energieffektivitet og smarte funktioner.
Dette hjem er skabt til den kræsne køber, der ønsker en bolig ud over det sædvanlige – perfekt beliggende på grænsen mellem land og by.
Højgården 22 ligger i den idylliske og attraktive by Vestbjerg, kun 10-15 minutters kørsel fra Aalborg. Her forenes naturskønne omgivelser med en beliggenhed, der er tæt på alt det nødvendige for en moderne og komfortabel hverdag.
Vestbjerg er en by i rivende udvikling og besidder en fantastisk kombination af natur og byliv. Fra byen er der direkte adgang til Hammer Bakker, som indbyder til naturoplevelser, gåture, mountainbike og afslapning i det fri. Samtidig ligger byen tæt på motorvejsnettet, hvilket sikrer hurtig og nem adgang til både Aalborg og resten af regionen.
Byen har et velfungerende og aktivt foreningsliv, der samler beboerne og skaber en stærk fællesskabsfølelse. Med en nyrenoveret idrætshal, en populær skole og et bredt udvalg af fritidsaktiviteter er Vestbjerg særligt velegnet til både børnefamilier og dem, der ønsker et aktivt socialt liv.
Vestbjerg er en af de mest eftertragtede forstæder til Aalborg, og med denne villa får du ikke blot en bolig i særklasse, men også en beliggenhed, der matcher.
Beliggenheden på Højgården 22 er noget helt særligt. Villaen ligger på en lukket villavej, hvilket sikrer en fredfyldt og rolig atmosfære. Med naturen lige udenfor døren og åbne marker som nabo får du her det bedste fra begge verdener – et moderne liebhaverhjem midt i den nordjyske idyl.