Flot og velholdt familievilla med stor have
Velkommen til Isaksvej 5 – Flot og velholdt familievilla med stor have
På Isaksvej 5 i Pandrup ligger denne velholdte og funktionelle villa, der rummer alt det, familien drømmer om. Huset byder på en gennemtænkt planløsning, lyse opholdsrum, god opdeling mellem børne- og forældreafdeling, to badeværelser og en stor, indbydende have med en dejlig flisebelagt terrasse.
Villaen fordeler sig over ét plan og fremstår yderst veludnyttet og opdateret med flere væsentlige forbedringer Villaen fordeler sig over ét plan og fremstår yderst veludnyttet og opdateret med flere væsentlige forbedringer – herunder gulvvarme i hele huset. Allerede når du træder ind i det rummelige bryggers, fornemmer du husets kvalitet. Her er der vaskefaciliteter, god opbevaringsplads og inventar fra HTH.
Videre inde i huset åbner det store køkken-alrum sig op og er et naturligt samlingspunkt for hele familien. Køkkenet har HTH-inventar, god bordplads, integrerede hårde hvidevarer og en central placering, der gør det nemt at være en del af samtalen, mens maden tilberedes. I 2018 blev der lagt nye klinkegulve i både køkken og bryggers, hvilket understreger hjemmets opdaterede og velholdte stand.
Alrummet er lyst og luftigt med plads til både spiseafdeling og hyggelig samvær – og herfra er der direkte udgang til den store terrasse. Stuen ligger i åben forbindelse med alrummet og byder på en varm og indbydende atmosfære. I 2021 blev der lagt nye gulve i stue og værelser, hvilket tilfører et moderne og ensartet udtryk i boligens opholdsrum. De store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og giver udsigt til haven, mens der samtidig er god plads til sofa og afslapning.
Boligen råder over i alt fire gode værelser, som er fordelt hensigtsmæssigt i boligen. Det store værelse har adgang til eget badeværelse og er oplagt som forældreafdeling. Derudover er der to øvrige værelser, som er ideelle som børneværelser. Det fjerde værelse egner sig perfekt til hjemmekontor eller hobbyrum. Begge badeværelser blev renoveret i 2021 og fremstår moderne med tidløse overflader og kvalitetsarmaturer.
Udenfor er der masser af plads at boltre sig på. Den store, lukkede have er anlagt med fokus på både funktion og æstetik og giver mulighed for leg, afslapning og haveprojekter. Den flotte, flisebelagte terrasse er oplagt til grill, loungemøbler og udendørs spisning i de lune måneder.
Til huset hører desuden en god garage med plads til både bilen og ekstra opbevaring, samt en rummelig indkørsel med plads til flere biler. Huset er beliggende på en stille vej i et roligt boligkvarter, hvor børn trygt kan lege, og hvor man er tæt på både natur, skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder.