Charmerende og moderniseret kvalitets villa i hjertet af Fjerritslev
I mondæne og bynære rammer midt i hjertet af Fjerritslev finder I denne charmerende murermestervilla, praktisk beliggende i kort gåafstand til skole, sportshal, indkøb og hverdagens øvrige gøremål.
Ejendommen byder på hele 262 veldisponerede kvadratmeter fordelt på tre plan: et indretningsvenligt stueplan, en rummelig tagetage og en høj, tør kælder. Til huset hører også et garageanlæg på 18 m² med elektrisk ledhejseport fra ca. 2015, og det hele er beliggende på en 755 m² nem og overskuelig grund med god privat afskærmning og et let, overkommeligt havemiljø.
Ejendommen emmer af klassisk charme og sjæl – en bolig, hvor kvalitet og godt håndværk går hånd i hånd. Her er der tænkt over både detaljer og materialer, og huset fremstår yderst velholdt og opdateret:
· Taget med betontagsten og undertag er udskiftet i 2010
· Døre og vinduer er udskiftet i 2021 til træ/alu med 3-lags glas – med lydglas generelt og solafskærmende glas mod syd og og det store vindue mod vest
· Kældervinduer er udskiftet i 2016
· Separatkloakering er udført i 2023
· Fibernet er ført ind i bygningen i 2024
· Varmeveksler i kælderen er udskiftet i 2017
· Indkørslen er nyanlagt i 2018
· Træterrasse med overdækning mod vest er opført i 2023/2024 – væggene er beklædt med Thermowood og afsluttet med falset kobber, hvorpå der er monteret stilfulde kobberlamper
Indendørs er stilen lys, moderne med gennemtænkte løsninger og praktiske detaljer. Køkkenet og badeværelset er begge renoveret i 2010 med kvalitetsmaterialer, herunder Vola Arne Jacobsen armaturer, ligesom sælger løbende har opdateret flere hvidevarer i køkkenet.
I hele stueplan og på trappen til kælderen er der lagt Sika Comfort Floor (2018), og stuerne og værelserne har smukke trægulve fra 2010. Dørgrebene er heller ikke tilfældige: hoveddør og dør mod nordgavlen er udstyret med Arne Jacobsens Bellevue-håndtag i bruneret messing – inklusive matchende rosetter og cylindre.
Fra man træder ind i den lyse hall, fordeler stueplanets 96 m² sig på et moderne køkken, et gæstetoilet samt et rummeligt værelse med mange anvendelsesmuligheder.
Dertil kommer to skønne stuer en suite, hyggeligt indrettet som henholdsvis dagligstue og spisestue. Fra spisestuen er der direkte udgang til en vestvendt træterrasse med 14 m² overdækning – ideel til både havebord og grillarrangement. Her kan sommeraftenerne nydes i læ og tørvejr, uanset vejret, og med nem adgang til den private have.
Fra hall’en fører trappen op til husets rummelige tagetage på 70 m², hvor I finder to gode værelser, et stort soveværelse samt et lyst og lækkert badeværelse med bruseniche. De lyse og tidløse materialer, der går igen i hele huset, skaber en behagelig og harmonisk helhed.
Kælderen på 96 m² er både højloftet og tør og byder på masser af funktionelle muligheder. Her er indrettet et praktisk vaskerum og teknikum, tre disponible rum samt et stort hobbyrum, ideelt som værksted, atelier eller gildesal. Kælderen er uden de traditionelle lyskasser og får i stedet et naturligt lysindfald, der gør den både anvendelig og indbydende.
Hele ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand – både inde og ude – og er klar til at danne trygge og inspirerende rammer om jeres fremtidige hverdag.