Virkelig velholdt og under 1.000 m til Vesterhavet
Charmerende og indflytningsklart hus uden bopælspligt – midt i idylliske Thorupstrand
Drømmer du om en bolig tæt ved Vesterhavet, hvor natur, ro og autentisk kystmiljø går hånd i hånd? Så er denne indbydende ejendom i hjertet af Thorupstrand noget for dig.
Huset er smukt beliggende i én af Nordjyllands mest charmerende kystlandsbyer – blot få hundrede meter fra havet, fiskerlejet samt de store statsskove og klitplantager med stisystemer, der indbyder til både gå- og cykelture i bunden af den vindrolige nordvendte kyststrækning. Her bor du fredeligt og naturskønt, men samtidig med kort afstand til dagligvarebutik, badeland og kun ca. 10 km til en livlig handelsby med alt i forretninger, caféer, 18-hullers golfbane, museum, svømmehal og gode trafikforbindelser.
Huset
Ejendommen fremstår velholdt, flot renoveret og fuld af atmosfære. Her er pudset facade, tagpap med listedækning, nyere terrasse og mange gode detaljer, der vidner om løbende forbedringer.
Indenfor mødes du af en lys, afslappet og indbydende atmosfære med synlige bjælker, lyse trægulve, klassiske klinker med gulvvarme og loft til kip i flere rum. Indretningen er gennemtænkt med både funktionalitet og æstetik for øje:
· Entré/fordelergang med adgang til gæstetoilet og stort bryggers med vaskefaciliteter samt udgang til haven.
· Stort værelse/kontor i gavlen med loft til kip og egen indgang.
· Lækkert spisekøkken med kvalitets-hvidevarer, bl.a. SMEG komfur, AEG ovne, Trepol emhætte, integreret opvaskemaskine og køleskab – samt rigelig bordplads.
· Skøn stue med brændeovn, trægulve, dejligt lysindfald og udgang til haven.
· Soveafdeling med flot badeværelse i tidløst design samt soveværelse med skabsvæg og egen terrassedør.
Fra stuen fører trappen til en lys 1. sal med loft til kip, synlige bjælker og flot trægulv. Her finder du et stort soveværelse med fantastisk lysindfald, en rummelig stue samt et disponibelt rum.
Tekniske detaljer
Ejendommen er forsynet med fibernet og opvarmes via BAXI oliefyr, to varmepumper samt en smuk kakkelovn, der både skaber varme og hygge.
Udearealer
Til huset hører en hyggelig og velanlagt have, carport samt redskabsrum/værksted.