Boligmarkedet lige nu
De fleste er nok bekendt med, at både boligpriserne og salget af boliger har været på nogle rutscheture de seneste år. Først tvang coronaen os alle til at blive mere hjemme og lade være med at rejse, hvilket fik interessen for boligen og de nære værdier til at eksplodere. Det samme gjaldt boligsalget og -priserne, der nåede alletiders rekordår i både 2020 og 2021.
I 2022 blev verden så ramt af ny usikkerhed i form af stigende renter og ikke mindst stigende energipriser. Dermed sluttede festen, boligkøberne fik sværere ved at låne til ønskeboligen og med kraftigt stigende energipriser blev købernes husholdningsbudget udhulet. Hen over efteråret 2022 så vi en mærkbar opbremsning i salget, og sælgerne begyndte at sætte prisen på deres bolig ned.
Hvor står vi så nu?
Siden oktober 2022 har vi måned for måned arbejdet os tilbage mod et ”normalt” niveau når det gælder salget af boliger. ”Normalt” definerer vi her som gennemsnittet af de seneste 10 løbende år. I maj og juni 2023 var vi tilbage på normalniveauet, mens juli endte lidt under det normale.
Samtidig med opbremsningen i salget har boligsælgerne måttet sætte prisen på deres hus eller lejlighed ned. Siden priserne toppede i sensommeren 2022, er priserne på ejerlejligheder og villaer i faldet i gennemsnit 7 pct., mens sommerhusene er nøjedes med en reduktion på 2 pct. Igennem foråret og forsommeren er har priserne dog været stigende.
Udbuddet af boliger til salg er steget til knap 44.000, så der i dag er ca. 10.000 flere villaer, ejerlejligheder og sommerhuse til salg, end der var for et år siden. Det svarer til en stigning på 30 pct. Det er især villaer, der er kommet flere af på ejendomsmæglernes hylder. Tallet skal ses på baggrund af, at vi kom fra et rekordlavt udbud. Til sammenligning var det tilsvarende udbud under finanskrisen omkring 90.000 ejendomme, dvs. dobbelt så stort.
Hvad er forventningerne til den kommende tid?
Der er tre væsentlige drivere under boligmarkedet: Renten, forbrugertilliden og beskæftigelsen. Renten har tilsyneladende stabiliseret sig på et niveau omkring 4-5 pct., hvilket er væsentligt over, hvad den var før krigsudbruddet i Ukraine, men bestemt ikke usædvanlig (og endda i den lave ende), når man ser på renteniveauet i et længere perspektiv.
Forbrugertilliden har været stigende siden oktober, til dels på grund af mere ro om energipriserne, og er nu på samme niveau som før krigen i Ukraine. Beskæftigelsen er rekordhøj og har ikke været ramt af den nuværende situation.
Under forudsætning af at ingen af disse faktorer ændres væsentligt, ser det således ud til, at vi er på vej mod en stabilisering på det nuværende niveau, hvor salget er nogenlunde normalt og priserne er i gennemsnit ca. 10 pct. lavere end da vi ramte toppen. Der kan dog være nogle få procent endnu at hente på priserne, idet disse altid tilpasser sig tidsmæssigt forskudt i forhold til salget.