Hobbylandbrug med gode udenomsarealer
Rødstensvinkelejendom med 3 hektar 1572 m2 beliggende lige ved ejendommen i kort afstand til Nationalparken og Vesterhavet. Pænt, velholdt haveanlæg og gode muligheder for hobbydyr.
STUEHUS: Røde sten med eternittag og træ-/plasttermoruder opført 1920, tilbygget 1973 på 130 m2
Entre, køkken med ældre elementer og god spiseafdeling, 2 børneværelser, kammer, soveværelse med adgang til badeværelse (kar m/bruser), bryggers med oliefyr, stue med adgang til terrasse samt med nyere brændeovn.
UDHUSE: Delvis i røde sten med pandepladetage og nyere stålpladetag
Nedlagt stald med lade i den ene side opført 1920, ombygget 1956, på 132 m2.
Bl.a. 5 mindre rum fra tidligere minkværksted, garage.
Garage 20 m2, maskinhus 50 m2.
Jorderne er udlejet for 12.600 kr/år, og der medfølger EU rettigheder ca 2,6 hektar.