Betal boligskat nu eller senere

Udskyde stigninger eller betale med det samme? 

Du kan udskyde (‘indefryse’) betalingen af det, boligskatten er steget siden 2018, og vente med at betale stigningen til du sælger din bolig. Den del af boligskatten, du har mulighed for at skubbe foran dig, optages som et såkaldt in­de­frys­ning­s­lån, der skal betales renter af. 

Renten fastsættes årligt og er i 2026 på 2,88 pct. Det almindelige rentefradrag gælder ikke her, til gengæld gives der et fast nedslag på 25 pct., så den effektive rente i år bliver 2,16 pct.

Boligskatten følger vurderingen af boligens og grundens værdi. Muligheden for in­de­frys­ning­s­lån er indført af hensyn til boligejere, som har boet i deres bolig i mange år og måske ikke lige havde regnet ind i budgettet, at boligens værdi, og dermed skatten, skulle stige så meget, som det har været tilfældet de seneste år.  

Det kan godt løbe op

Selvom renten er relativt lav, kan det indefrosne beløb godt løbe op. Især hvis boligerne i dit område  bliver ved at stige i de kommende år, fordi afstanden mellem den boligskat, du betaler nu, og den udskudte boligskat, der afregnes, den dag boligen sælges, så bliver større og større hvert år.   

Du kommer altså til at betale den reelle boligskat, inklusive løbende stigninger, under alle omstændigheder. Spørgsmålet er bare hvornår. 

Luft i økonomien eller fuld friværdi

Du kan tage in­de­frys­ning­s­lån, hvis det luner med lidt luft i økonomien nu, eller hvis du bare gerne vil have ekstra til forbrug ved at begynde at bruge af den forventede friværdi. Det skyldige ‘indefrosne’ beløb afregnes så, når du sælger. 

Hvis du  ikke bryder dig om at have den form for gæld, og vil have den fulde friværdi uden lånet bliver fratrukket, den dag du sælger boligen, kan du fravælge lånet.  

Sådan vælger eller fravælger du in­de­frys­ning­s­lån 

Nu kan du klikke ja eller nej til in­de­frys­ning­s­lå­net der udskyder betaling af stigninger i boligskatten. 

På Vur­de­rings­por­ta­len kan du også se en videoguide om at vælge/fravælge in­de­frys­ning­s­lån