Billigere løsning for boligkøbere
Økonomiministeren har et tip
Boligejerne har gennem flere år kunnet glæde sig over stigende priser, og dermed øget værdi af deres bolig. Den gennemsnitlige fremgang var på 5,3 pct. i 2025, og prognoserne for de kommende år peger på fortsatte stigninger: I regeringens seneste økonomiske redegørelse med 3,7 pct. (opjustering på 0,5 procentpoint) i år og 3,4 pct. i 2027.
Lønfremgang, relativt lave renter, når boligkøbet skal finansieres og fortsat stor efterspørgsel efter ejerboliger betyder, at nogle områder efterhånden er blevet for dyre for nogle købere. Huspriserne i hovedstaden er for eksempel dobbelt så høje som landsgennemsnittet, og prisniveauet for ejerlejlighederne i centrale postnumre i Storkøbenhavn er endda endnu højere.
Meget mere for pengene
I en omfattende analyse påpeger regeringen og økonomiminister Stephanie Lose, at boligpriserne i hovedstadsområdet falder markant med afstanden til Københavns Rådhusplads.
Det gælder i det hele taget for boligpriserne i landets største byer, at priserne falder markant, så snart du som køber er indstillet på en halv times transport med bil, bus eller tog og således stadig er relativt tæt på alle byernes muligheder for oplevelser, indkøb og restaurantbesøg.
Mindre end 10 kilometer kan salgspriserne være nede omkring det halve, og “For huse er priserne i Rødovre og Hvidovre med en afstand på syv-otte kilometer 30-35 pct. lavere end i Københavns Kommune som helhed,” hedder det i den seneste Økonomisk Redegørelse fra december 2025.
- Det kan være en oplagt idé at tænke ud over grænsen af den kommune, man havde som førstevalg. Måske kan man som boligkøber ovenikøbet få det bedste af flere verdener i en af nabokommunerne: Hus, have og stadig tæt på byen er en hverdag med stor værdi, især når der kommer børn til familien, fremhæver EDC’s kommunikationschef, Jan Nordmann.
Se på lejlighed eller hus i nærheden af de 4 største byer
Nyt år - ny bolig tæt på byen - men stadig til at betale? Se hvad der er på markedet lige nu i omegns- og nabokommunerne til de største byer:
København
Aarhus
Odense
Aalborg