Danske sommerhuse sætter prisrekord

    Gen­nem­snits­pri­sen har nu rundet 2 millioner

    Før co­no­na­ned­luk­nin­ger­ne i 2020 kostede et sommerhus i Danmark i gennemsnit 1,5 millioner kroner. De seneste fem år er priserne generelt blevet ved med at stige. 

    Det har nærmet sig gennem et par måneder, og nu skete det så: Gen­nem­snits­pri­sen for et dansk sommerhus rundede 2 millioner kroner. 

    Sommer med højt ak­ti­vi­tets­ni­veau 

    Af boligsidens mar­kedsover­sigt, som bygger på tal, der dækker hele branchen, fremgår det at gen­nem­snits­pri­sen for juli måned landede på 2.000.001 kroner efter en travl sommer med vedvarende stor interesse for at erhverve sig en ekstra bolig som fristed til familie og venner. 

    Den gennemsnitlige salgspris for et sommerhus varierer alt efter, hvor huset ligger. I top af prisspektret finder man ikke overraskende Region Hovedstaden (2.705.109 kr.). Region Syddanmark runder også de to millioner (2.091.095 kr.). Derefter følger Region Sjælland (1.843.094 kr.) skarpt forfulgt af Region Midtjylland (1.836.439 kr.). Region Nordjylland er med sin gen­nem­snits­pris (1.665.414 kr.) landets billigste som­mer­hu­s­om­rå­de.  

    Godt gang i boligmarkedet

    Hos EDC mærkede vores mæglere også, at der i første halvår 2025 har været godt gang i som­mer­hu­set­mar­ke­det. 

    - Vi har solgt 17 pct. flere sommerhuse end i samme periode sidste år. Samtidig har der været mere at vælge imellem i årets seks første måneder i form af et udvalg, der er 8 pct. højere end året før, siger kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Jan Nordmann, der fortæller, at der også har været godt gang i salg og fremvisninger af villaer, rækkehuse og lejligheder hos mæglerne: 

    - Der er i første halvdel af 2025 ligeledes solgt 17 pct. flere villaer i forhold til samme periode sidste år og 35 pct. flere ejer­lej­lig­he­der. Boligmarkedet ser altså ud til at være i ualmindeligt god form og tendensen er fortsat ind i august. Det lover godt for året 2025 som helhed, siger han. 

    Var det sidste sommer i sommerhuset?

    Hvis du af den ene eller anden grund har besluttet, at i år var sidste sommer i sommerhuset, er efteråret 2025 et godt tidspunkt at sætte til salg på. Du kan bestille et gratis salgstjek og få en grundig vurdering af sommerhuset af din lokale EDC-mægler.