Her skal køberne være hurtige
Salgstid på ejerlejligheder i København halveret
Hvis du har fundet den helt rigtige ejerlejlighed i København, skal du nok ikke vente alt for længe med at slå til, hvis ellers pris, beliggenhed, størrelse og indretning passer dig.
På bare to år er den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder i København mere end halveret. Hvor sælgeren i januar 2024 skulle vente 109 dage, før der kom en underskrift på købsaftalen, var ventetiden i december 2025 mere end halveret - til 49 dage.
- Det er et bemærkelsesværdigt fald, der vidner om et boligmarked med meget høj aktivitet i landets hovedstad. Og det forklarer samtidig, hvorfor udbuddet af ejerlejligheder falder så meget, selvom der hele tiden kommer nye boliger til salg, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.
Overvejer du at sætte lejligheden til salg
Bestil et gratis salgstjek hos en EDC-mægler
Generelt fornuftige salgstider
- Vi ser generelt meget fornuftige salgstider for alle ejendomstyper og over det meste af landet, men for ejerlejlighederne i hovedstaden ser vi altså et meget markant fald, siger Jan Nordmann og tilføjer, at selvom de konsoliderede tal for hele branchen for januar 2026 endnu ikke foreligger, er der ingen tegn på, at de skulle være anderledes end december-tallene fra sidste år.
- Når Boligsidens udbudstal viser, at køberne stadig har mindre at vælge imellem, er det et udtryk for et øjebliksbillede. Der er egentlig nok at vælge imellem, men man skal være klar til at slå til, når den rigtige bolig viser sig, understreger EDC’s kommunikationschef..
Når det kommer til salgstiden for villaer og rækkehuse, er billedet lidt mindre skarpt. Den gennemsnitlige salgstid i hele landet er 124 dage i december 2025 mod 132 i januar 2024.
- Uanset om vi taler om 124 eller 132 dage, er det udtryk for et sundt marked, hvor sælgerne får solgt deres bolig indenfor en rimelig tidshorisont, fremhæver Jan Nordmann.
Nysgerrig efter hvad du kan sælge huset til?