Se hvilke postnumre du har råd til
Hvor langt fra Kbh. centrum skal du bo?
Hvad er egentlig sammenhængen mellem prisen på 100 kvadratmeter ejerbolig i hovedstadsområdet og den beregnede køretid til indre København?
Ikke overraskende falder kvadratmeterprisen i takt med afstanden til centrum af hovedstaden. Som tommelfingerregel er prisen halveret, hvis du ser på bolig godt 10 kilometer væk fra Rådhuspladsen, men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken retning du bevæger dig væk fra centrum.
- Rejsetiden til storbyens centrum er den ultimative faktor for boligpriserne. Prisen stiger kraftigt, når pendlingstiden forkortes – særligt omkring København, hvor pendlertid har større betydning end nogensinde, siger Lasse Lundqvist, seniorøkonom i analysevirksomheden Prognosecenteret, som er specialiseret i den nordiske bygge- og anlægssektor.
Sammenhæng mellem afstand og pris
Prognosecenteret har sammenlignet sjællandske boligpriser (den gennemsnitlige kvadratmeterpris på alle solgte boliger fra 2. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025) med data for køretiden fra boligadressens postnummer til København City.
Beregningen, som kan ses for de fleste postnumre på Sjælland på berlingske.dk, viser, at postnumrene nord for København, i Strandvejs-kommuner som Klampenborg og Hellerup (køretid til city: 20 - 27 min) , ligger i den allerdyreste ende, selvom afstanden til centrum ikke er den korteste.
Pendlertider på under en halv time
Postnumre i Københavns Kommune og på Frederiksberg (køretid til city: 4 - 14 min) har gennemsnitspriser mellem 47.000 og 63.000 pr. kvadratmeter. Eneste undtagelse er Nordhavn, der med sine mange eksklusive boliger topper med 71.000 kr./kvm trods længere afstand (23 min.) til centrum.
Hvis du dropper Strandvejen og udsigten til (eller i hvert fald nærheden af) Øresund, og går efter pendlertider på under en halv time i gennemsnit, er der en hel del mere for pengene i periferien af København.
Klik på postnummer for at se boliger til salg
Postnummer | Afstand til Kbh. centrum | Kvm.pris i gennemsnit |
18 min. | 40.592 kr. | |
18 min. | 36.827 kr. | |
21 min. | 36.970 kr. | |
22 min. | 35.633 kr. | |
22 min. | 32.629 kr. | |
24. min. | 25.672 kr. | |
25 min. | 30.707 kr. | |
25 min. | 29.352 kr. | |
26. min. | 29.470 kr. | |
26. min. | 25.741 kr. |
Kilde: Prognosecenteret. Boligpriser defineret som gennemsnitlig, afrundet kvadratmeterpris på alle solgte boliger fra 2. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025. Afstanden til Københavns Centrum er en beregnet gennemsnitstid.