Var­me­pum­pe­pulj­en er genåbnet

Forhøjet tilskud og ny fradrags­mu­lig­hed 

Var­me­pum­pe­pulj­en genåbnede 5. februar 2026, så nu kan danske boligejere igen søge tilskud til at udskifte oliefyr, gasfyr, elvarme og pillefyr med en ener­giop­ti­me­ret varmepumpe.

I 2026 er der 116,9 millioner at søge fra Var­me­pum­pe­pulj­en. Til­skuds­mu­lig­he­den gælder varmekilderne luft-til-vand-varmepumpe og en væske-til-vand-varmepumpe (jordvarme). Der er ikke tilskud til luft til luft-varmepumper.

Tjek om boligen er til­skuds­be­ret­ti­get

Huset skal være en helårsbolig, du skal selv eje det, og det må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. 

Hos Spar Energi kan du indtaste din adresse og få et vejledende svar på, om din bolig kan få tilskud eller ej. Du kan også se, om du lever op til de 5 generelle krav og komme videre til an­søg­nings­por­ta­len. Hjælp til at søge tilskud til varmepumpe

10.000 ekstra i tilskud til varmepumpen

Som en god nyhed for husejere, der vil skifte den gamle varmekilde ud med en luft-til-vand-varmepumpe, er tilskuddet i år øget fra 17.000 kr. til 27.000 kr. Det vil altså sige, at der er penge til godt og vel de første 4.300, der søger tilskud.

Desuden kan rækkehuse, klyngehuse og dobbelthuse nu også søge om tilskud til at konvertere mange individuelle varmekilder til ét stort fælles anlæg for alle husene.

Ny fradrags­mu­lig­hed for service på varmeanlæg

En anden 2026-nyhed er, at du som boligejer nu kan fratrække en del af udgiften (arbejdslønnen) til den lovpligtige service på var­me­pum­pe­an­læg­get via hånd­vær­ker­fradra­get. 

Fradrags­mu­lig­he­den gælder også for oliefyr og gasfyr – også hvis fyret eller varmepumpen står i sommerhuset.