Vi så dagens lys i 1971, da en række selvstændige ejendomsmæglere rundt om i landet satte sig for at tilbyde salg af ejendomme via edb. Noget der dengang var ganske nyskabende, og så var Ejendomsmæglernes Data Centrum, EDC, en realitet. I mere end 50 år har vi vist vejen og gjort os umage hver dag for at kunne give dig den bedste oplevelse ved bolighandel, og dette bliver vi naturligvis ved med at gøre.
I dag er vi også Danmarks største ejendomsmæglerkæde og består af over 230 ejendomsmæglerforretninger samt mere end 1.600 medarbejdere fordelt i alle hjørner og kanter af landet. Vores store antal af lokalkendte ejendomsmæglere betyder, at vi har et indgående kendskab til det lokale boligmarkedet og prisudviklingen i området. Det er din garanti for, at du altid får en kompetent og realistisk salgsvurdering og et godt boligsalg. Vi er der, hvor både du og boligkøberne er og har tæt kontakt til dem, der søger en bolig som din.