Moderne og indflytningsklart rækkehus fra 2019
Drømmer I om et hjem, hvor moderne arkitektur, funktionelle løsninger og hyggelig
atmosfære smelter sammen? Så byder Skovly 35 jer velkommen – et indflytningsklart
rækkehus fra 2019 med to fulde plan, lækkert materialevalg og en fredelig beliggenhed
midt i det familievenlige Skousbo-kvarter i Viby Sjælland.
Bag den smukke facade i mørke mursten gemmer sig 130 veldisponerede kvadratmeter,
hvor lys, luft og livskvalitet er i fokus. Her får I en bolig, der føles både indbydende og nem
at holde af – et sted, hvor hverdagen glider ubesværet, og hvor rammerne for nærvær og
ro er skabt.
I stueplan finder I et fantastisk opholdsrum med åbent køkken og stue i ét. Køkkenet står
skarpt med sit stilrene design og gode arbejdsplads, og med spiseplads og sofaområde i
direkte forlængelse er her god plads til både hverdag og gæster. Store vinduespartier
trækker lyset ind og åbner op mod haven, så ude og inde smelter sammen, når solen står
højt. I forlængelse af køkkenet ligger et praktisk bryggers med fryseskab i fuld højde, vaskefaciliteter og opbevaringsplads – perfekt til en velfungerende hverdag. Her i stueetagen finder I også et flot badeværelse med bruseniche.
På førstesalen venter tre gode værelser, som kan indrettes præcis efter jeres behov –
hvad end det er børneværelser, soveværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Det store badeværelse med samme stilrene udtryk fuldender etagen og gør morgenerne
langt mere harmoniske.
Udenfor får I en skøn, lille have – nem at holde, men med rigelig plads til solrige
morgenkaffer, grillaftener og leg på græsset. Det er lige til at nyde.
Skousbo er et nyere område med fokus på det gode familieliv og grønne
omgivelser. Beliggenheden lader ikke meget tilbage at ønske sig. Her bliver i del af et hyggeligt og centralt beliggende kvarter, en kort cykeltur for børnene til og fra skole og idræt. I Viby finder i alt, hvad i skal bruge i hverdagen. Her er indkøbsmuligheder og flere daginstitutioner indenfor gåafstand. Med toget fra Viby Station eller motorvejen tæt på, er både Roskilde og København inden for nem rækkevidde – perfekt for pendleren, der ikke vil gå på kompromis med hjemmelivet.
Skovly 35 er meget mere end bare en bolig – det er et hjem, der inviterer til at blive
boende længe. Her er plads til både ro og relationer, til hverdag og weekend – og til at
leve livet lidt lettere.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring.
Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk