Alléparken 104
Solgt


Rummelig familievilla fra 1998 – tæt på skolen i Marslev
Med 220 m2 bolig er der ikke tvivl om, at denne indbydende villa i Marslev henvender sig til familien med et særligt behov for plads. Huset er indrettet med fem værelser, to badeværelser og store opholdsrum, mens I under tag også finder en dobbeltgarage, som tæller hele 55 m2 og har direkte forbindelse til boligen.Marslev er en landsby i positiv udvikling, og de nyeste huse i Alléparken er ganske få år gamle. Det giver jer sikkerhed for, at hjørnesten som skolen og pasningsmulighederne er godt forankret lokalt, og byen ligger fremragende i forhold til Odense – bare ni kilometer fra city. Desuden har I kun fire kilometer til de mange arbejdspladser i Tietgenbyen og rundt regnet samme beskedne afstand til Langeskovs gode indkøbsmuligheder.
Selvom huset her ligger få hundrede meter fra skolen, er adressen samtidig fuldkommen uforstyrret. Villaen er placeret tilbagetrukket på den 1.229 m2 store grund, hvor den nydelige, grusbelagte indkørsel ender i en fin gårdsplads foran huset. Ejendommen fra 1998 kipper med hatten til den klassiske arkitektur med charmerende, sprossede vinduer og et halvvalmet tag, mens garagen er elegant integreret i helheden – boligens første sal er nemlig ført ud over den disponible plads.
Fire af de fem værelser ligger på førstesalen, hvor en repos i stuestørrelse fungerer som bindeled. Denne etage rummer også boligens store, stilfulde badeværelse, der blev moderniseret så sent som i 2025. Det er udstyret med dobbelt håndvask, dobbelt regnbruser og endda et formfuldendt badekar, og baderummet har desuden indlagt gulvvarme.
Det samme gælder for flere af de praktiske rum i stueplan, som ud over et ekstra badeværelse, som også er renoveret i samme stil i 2025, inkluderer blandt andet entré, bryggers og værksted. Køkkenet har ligeledes gulvvarme, og her får I et pænt og lyst madværksted med hvide elementer. Den primære opholdsstue ligger ved siden af, og når vejret er godt, er det bare at slå dobbeltdøren op til den lækre terrasse ved husets sydvestvendte facade.
Lyst, indbydende og ikke mindst indflytningsklart – lad os stå for en fremvisning med det samme.
Fakta om Kerteminde (23.949 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 12,4
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.687 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.185 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.052 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 7
- Gns. klassekvotient
- 21,6
- Sagsnr.
- 55503907
- Boligareal
- 220 m²
- Vægtet areal
- 232 m²
- Rum/værelser
- 6/5
- Grundareal
- 1.229 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1998
- Energimærke
- C
- Liggetid
- 28 dage
Oplysninger

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.