Hyggelig villa beliggende i stille og roligt område i Herborg by.
Beliggende tæt ved friskole, børnehave, vuggestue, kirke, de åbne marker, boldbane og byens samlingssted Kuben. Villaen er opført i 1981 og fremstår pæn og velholdt. Bl.a. med gulvvarme i hele huset, trælofter, ny gavl mod vest samt delvis nye vinduer. Boligarealet på i alt 114 m² er godt indrettet med 2 gode værelser, godt soveværelse, hyggeligt køkken samt lys vinkelstue mod sydvest. Villaen er opført på en 1.009 m² stor grund med dejlig nem og velanlagt have mod sydvest. Nyanlagt indkørsel med carport på 32 m² samt nyistandsat og isoleret værksted på 26 m².
Indeholder:
Hyggeligt KØKKEN, renoveret i 2024, med skuffer, god bordplads samt spiseplads. Lys VINKELSTUE med god plads til sofa- og spisebordsarrangement samt udgang til dejlig overdækket terrasse og haven mod sydvest. BADEVÆRELSE med gulvvarme, klinker og bruser. SOVEVÆRELSE med skabe. 2 gode VÆRELSER med skabe. BRYGGERS med skabe, vask samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.