Renoveret 3-værelses lejlighed med parkering og egen vestvendt terrasse i attraktivt område ved Sankt Jørgens Sø
Fantastisk beliggenhed i første parket til Sankt Jørgens Sø – tilbagetrukket fra trafikken og byens liv, men stadig tæt på alt, du behøver. Kun få minutters gang til Indre By, offentlig transport og et væld af butikker, caféer og barer.
Når du træder ind i fordelingsgangen, mærker du straks, at der er tale om noget helt særligt. Lejligheden er Renoveret og står klar til at blive indflyttet af en ny heldig ejer.
Køkkenalrummet er lyst og indbydende med store vinduespartier, der giver masser af naturligt lys fra vest og syd. Her er rigelig plads til både spiseområde og opholdsstue. Fra køkkenalrummet er der direkte adgang til den hyggelige terrasse, som kun er til privat brug for lejlighedens ejer, her er desuden direkte udgang til stort fælles græsareal. Her kan du nemt forestille dig at nyde de varme sommeraftener med venner og familie.
Lejligheden rummer to gode værelser, som kan anvendes som soveværelser, gæsteværelser, børneværelser eller kontor – mulighederne er mange. Badeværelset byder på en separat bruseniche samt stilfulde materialer, der skaber en lækker atmosfære.
Er du på udkig efter en 3-værelses lejlighed, hvor der ikke er sparet på kvaliteten, i et eftertragtet område hvor søerne ligger lige forbi hækken, så skal denne lejlighed helt klart opleves!
Ejendommen er udstyret med fjernvarme, termovinduer, dørtelefon og elevator. Der er rigtig gode fællesfaciliteter, herunder store grønne arealer, Træningsrum, cykelparkering, fællesvaskeri, tørrerum og eget depotrum. Desuden kan du leje en gæstelejlighed/selskabslokale for 200 kr. pr. nat. Lejligheden har sin egen parkeringsplads i et garageanlæg, og der er også mulighed for fri gæsteparkering.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk