Landejendom fra EDC

Bøsørevej 64, Revsøre

5874 Hesselager

5.494.000 kr.

7/7 rum, 309 m²
Nyhed

Velkommen til livet på Humlegården

Kære Køber

Denne gang gør vi det lidt anderledes - end de hundredvis af boligannoncer, du har klikket dig igennem. For alt ved den her gård, det her sted, det er alligevel anderledes, end alt du vil støde på. Så derfor har Sælgers Datter ført pinden for at beskrive det liv på Humlegården, du kan leve.

Livet på Humlegården er kølig hvidvin en varm sommeraften inde på gårdspladsen, hvor fuglenes kvidren i det blå kun bliver forstyrret af humlebien i stokrosen, der læner sig op ad det lyserøde hovedhus.

Det er mosekonens bryggen nede i engen, der lægger sig som et tæppe over det dugvåde grønne græs en tidlige morgen, inden du skal på arbejde.
Det er præcis 3 minutter og 45 sekunder for en 10-årig på cykel ned til badebroen i Storebælt (i voksensprog 400 meter til vandet), hvor man kan fange krabber, hvis man ellers gider gøre sig umage med at finde muslinger.

Det er drømmen om en køkkenhave, hønsehus og nylagte æg, hjemmedyrkede agurker i drivhuset og fisken i den lille private bæk fra broen. Ja, du fanger nok ikke noget, men måske heldet er med dig.
Det er klokkefrøer nede i engen, det er 8,7 hektar jord, hvor du kan dyrke, høste, gå på jagt, have græssende dyr og - børn, der fanger haletudser i de i alt fire tilhørende søer. Det er et maskinhus til alle de maskiner, du kunne drømme om - og hvem ved - måske en fest eller to.

Det er duften af græs og blommer efter en lang dag på arbejde, mens du går gennem haven for at slutte af i din egen private skov, du kun deler med rådyr og harer. Du får faktisk mere end en skov, hvis vi skal være helt ærlige. Du får faktisk to.
Det er hjerte- og ikke mindst husrum til dine venner og din familie, du kan have overnattende i to lejligheder, der er placeret i længe 1 ved siden af hovedhuset, når den søde juletid banker på. Eller når den 10-årige er blevet en 15-årig superteenager, der ikke ved, hvordan vaskemaskinen skal åbnes, så vil alle parter sætte pris på en væ­rel­ses­op­gra­de­ring ...
Eller hvem ved - måske det er drømmen om B&B til de turister, der cykler afsted på Margueritruten?

Det er en 90'er-agtig barndom til dine børn, hvor du altid kan se, hvor de befinder sig - bunken af cykler afslører, hvilket høloft der gemmer kattekillinger, eller hvilken legekammerat der havde tid til besøg.
Det er skolebus om morgenen, tøffende afsted til skolen fem km væk, så du ikke skal aflevere børn. For hvem ved - måske du skal fragte dig selv de 17 minutter, det tager at køre ind til Nyborg Banegård for at pendle videre på arbejde ud i landet.
Det er knitrende sne under træskoene i december, det er skøjteløb på de bundfrosne søer, det er kærlighed til naturen, det er kærlighed til historien - som du nu skal skrive videre på. I de i alt fire længer:

Det lyserøde hovedhus med første sal. I alt fire værelser, to stuer, to badeværelser, gæstetoilet, køkkenalrum - med plads til god vin, gang til det fine tøj, bryggers til det knap så fine tøj. Og vigtigt selv om du er høj, så skal du ikke bekymre dig om loftet.

Længe 1 med garage, hobbyrum, værksted og to lejligheder med hvert sit badeværelse.
Længe 2 og 3 med stald til heste, køer, får, geder, høns og kaniner.
Maskinhuset er placeret strategisk tæt på gården, men med hurtig udgang til markerne og vejen.
Og glem endelig ikke det lille fårehus, der er ca. 250 meter væk fra gården placeret på sin egen mark. Som bliver en af dine mange marker.

Kære Køber

Alt er muligt - du bestemmer, hvor mange af dine drømme der skal blive virkelige.

Kærlig hilsen
Sælgers Datter.

Fakta om Svendborg (60.001 indbyggere)

Kommuneskat
26,3%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
8,8
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.961 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.358 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.142 kr./md.
Antal folkeskoler
11
Gns. klassekvotient
22,4

Oplysninger

Sagsnr.
50104581
Boligareal
309 m²
Vægtet areal
267 m²
Rum/værelser
7/7
Grundareal
8,59 ha
Byggeår
1800
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
4.610 kr.
Pris/m²
20.577 kr.
Pris
5.494.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
3 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
275.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
29.760 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
23.628 kr.
Læs mere om boliglån

Kasper Mostrøm

Partner, ejendomsmægler, MDE

kamo@edc.dk20 18 25 25EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Korsgade 11, 5800 Nyborg

501@edc.dk65 31 32 42