Eksklusiv nyopført villa i Gilleleje med unik æstetik og komfort
Bonderupvejen 11B i det idylliske Gilleleje er en nyopført villa fra 2023, hvor der er kræset om hver en detalje. Her får du en bolig, hvor funktionalitet, æstetik og komfort går op i en højere enhed. Intet er overladt til tilfældighederne - fra materialevalg til design og praktiske løsninger.
Med sine 166 m² byder boligen på en gennemtænkt planløsning og eksklusive materialer i særklasse. Ved ankomst mødes du af en indbydende entré med adgang til både et praktisk bryggers og husets første badeværelse. Hjertet i hjemmet er det store, åbne opholdsrum med stue, spisestue og køkken-alrum i ét. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og en smuk udsigt til terrasse og have - perfekte rammer for det gode familieliv.
Køkkenet er et snedkerkøkken fra Kustomehouse med hele 9 meter sort Belvedere-bordplade. Der er installeret en original Quooker samt et afkalkningsanlæg, som understreger den høje kvalitet. Boligen rummer desuden to rummelige og velindrettede værelser samt en eksklusiv forældreafdeling med eget badeværelse. I forbindelse med soveværelset har sælger indrettet et walk-in-område, som fungerer som en praktisk og elegant garderobeløsning. Badeværelserne er udsmykket med vægfliser importeret fra Italien. Vindueskarmene er udført i massiv italiensk Carrara-marmor - endnu et eksempel på hjemmets unikke finish.
På grunden, som strækker sig over 628 m², finder du både en skøn terrasse og en gårdhave i charmerende fransk stil, indrammet af håndlavede støttemure og højbede. I forhaven pryder en smuk, håndlavet fontæne og fuldender det elegante udtryk. Som ekstra bonus har ejendommen et charmerende udhus, som er ideelt til kreative projekter eller hyggelige stunder - fx som atelier, havestue eller hobbyrum. Der er tænkt over detaljerne også udendørs. Huset er udstyret med adskillige udvendige strømudtag, og belysningen i indkørslen samt ved hoveddøren og gavlen er monteret med sensor. Hoveddøren er specialdesignet til netop dette hus og findes kun i ét unikt eksemplar.
Kvaliteten af byggeriet er gennemført med fast undertag, som har en holdbarhed tæt på selve tagets levetid. Derudover er huset opført med ekstra vindvægge, som er med til at stabilisere konstruktionen.
Som beboer i Gilleleje, er der god mulighed for at drage på opdagelse i den smukke og hyggelige havne- og badeby. Der er ingen tvivl om, at havnen er Gillelejes omdrejningspunkt, da det er her, hvor I kan mærke den hyggelige og lokale stemning, slentre på molen, og kigge på flotte, farverige fiskekuttere samt lystsejlere. Derudover byder havnen også på en masse spændende forretninger, hyggelige caféer og gode restauranter.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk