Charmerende kvalitetsvilla med moderne komfort - og skøn beliggenhed
Velkommen til Benediktes Allé 35 – en ejendom, hvor klassisk charme går hånd i hånd med moderne komfort og kvalitetsmaterialer. Her får I ikke blot et hjem, men en gennemført og indflytningsklar bolig i et attraktivt villakvarter på en rolig vej, tæt på alt hvad hjertet begærer. Allerede ved ankomst mærker man den gennemførte stil med sammenhæng mellem farver uden- og indendørs. De flotte detaljer, bl.a. med en integreret indmuret opgang til hoveddøren, foruden den flotte og robuste klinkebelæg-ning der går igen fra indkørsel til haveanlæg.
Indendørs fortsætter den høje boligstandard og gennemtænkte indretning. Stueetagen byder på en indbydende entré og to smukke stuer en suite, der leder videre til en lys og luftig tilbygning med store vinduespartier og direkte udgang til træterrassen – det ideelle rum til både afslapning og samvær. Køkkenet er i forbindelse med spisestuen og er udført i gedigne materialer for den kræsne, med elegant sammenhæng til de matchende skabsarrangementer i kælderen. Kælderen er højloftet og yderst brugbar med toilet, kombineret bruseniche og bryggers. Der er desuden direkte udgang til haven – endnu en praktisk og attraktiv detalje. På førstesalen finder I tre gode værelser. Soveværelset er noget helt særligt med stor skabsvæg og udgang til en dejlig altan, hvorfra I har udsigt over trætoppene i Tusindårsskoven. Et rummeligt og pænt badeværelse med bruseniche fuldender etagen.
Ejendommen er løbende moderniseret med bl.a. ædel engoberet tegltag. udskiftede vinduer, yderdøre og radiatorer med Danfoss Living styring, hvilket gør huset både tidssvarende og energieffektivt. Samtidig er der lavet el i huset med bl.a. wireless IHC kontakter/lampesteder, LAN netværk og når man bevæger sig rundt, er man ikke i tvivl om, at alting ikke bare er velholdt og ordentligt, men er udført med moderne kvalitetsmaterialer.
Du vil ligeledes finde en smuk og velanlagt have med flot klinkebelægning, opmuret udekøkken under overdækning og sydlandsk stemning – alt sammen anlagt med æstetik og lavt vedligehold for øje.
Ejendommen befinder sig i Tingløkkeskolens skoledistrikt, som er én af byens gode skoler. Hertil er kort gåafstand og en masse skolekammerater at følges med. Ejendommen ligger privat og ugeneret på en rolig villavej, hvor børnene trygt kan færdes mellem husene og mødes til leg på vejen, men samtidig bor man i gåafstand til skole, daginstitutioner, indkøb, Odense Zoo, Skovsøen og ikke mindst Tusindårsskoven. Fem minutter fra motorvejen, uden at den kan høres.
På Dalumvej, få hundrede meter fra adressen, finder I butikker med daglige fornødenheder, som gør en travl hverdag nemmere. Her er også til fornøjelser, både restauranter, takeaway, specialbutikker med vin og ost, tøjhandler og bagerier. Alt dét foruden det og mange andre muligheder, for eksempel et flot bibliotek og i øvrigt gratis parkeringsarealer.
Kort sagt: En villa i særklasse – hvor både funktionalitet, æstetik og beliggenhed går op i en højere enhed. En bolig for jer, der drømmer om hjemlighed, kvalitet og tæt på natur.