På Veflinge Skovvej 53 finder I en landvilla med masser af plads og gode muligheder. Stuehuset rummer hele 264 m2 bolig (jf. BBR), der fremstår sundt og velholdt, men hvor I stadig har mulighed for at sætte jeres eget præg.
Boligen byder på fire værelser og ét badeværelse, mens de mange opholdsrum giver jer fleksibilitet til at indrette både spisestue, dagligstue og multirum. Køkkenet er placeret centralt og binder boligen naturligt sammen, og planløsningen giver mulighed for at etablere både børne- og forældreafdeling.
Udenfor venter hele 657 m2 (jf. BBR) udbygninger, som åbner for mange muligheder. Her får I blandt andet et stort maskinhus med god loftshøjde og plads til lift, hvilket gør det oplagt til værksted, pladskrævende hobbyprojekter eller opbevaring.
Grunden er på ca. 7.974 m2 og byder på en smuk gammel have med store træer samt masser af plads til både leg, dyrkning, udeliv og evt. mindre dyrehold. Her får I en sjælden kombination af privatliv, atmosfære og plads i rolige omgivelser.
Beliggenheden er fredelig og naturskøn, men stadig med kort afstand til Veflinge, hvor I bl.a. finder indkøb, skole, børnepasningsmuligheder samt sport- og fritidsaktiviteter. Her kombineres landlig idyl med praktisk nærhed til hverdagen.
Alt i alt får I her en landvilla med et stort og funktionelt stuehus, rummelige udbygninger og en stor grund – perfekt til familien, der søger plads, ro og fleksible rammer i naturskønne omgivelser tæt på Morud og Søndersø.
Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!