Arkitekttegnet udsigtsvilla på eftertragtet adresse
Nørrevang 8 ligger i Lemvigs attraktive østlige kvarter, og her finder I denne rummelige og velindrettede villa, der med sin arkitektur, beliggenhed og udsigt hører til blandt byens mest interessante ejendomme. Fra både stue, spiseafdeling, køkken og den store terrasse har I en formidabel udsigt hen over byen og indsejlingen ved Lem Vig – et panorama, der forandrer sig med årstiderne og giver en unik atmosfære året rundt.
Boligen fordeler sig over to praktiske plan. Her fungerer planløsningen optimalt for familier, der ønsker plads, men også fleksibilitet i ejendommen.
På husets nedre plan finder I den rummelige entré og fordelingsgang, der forbinder etagens mange funktionelle rum. Her ligger to ud af boligens fem værelser sammen med et badeværelse, et praktisk værksted – ideelt til hobby eller opbevaring - med udgang til stort udhus. Integreret i ejendommen findes overdækket areal til parkering med adgang til opvarmet skur.
Det er på det øvre plan, at huset folder sig ud i sin flotte helhed. Her sætter store vinduespartier i stuen stemning med flot udsigt ud til vandet. Det lyse gulv, hvide vægge og flotte træloft fuldender det lyse rum, og skaber en perfekt og indbydende samlingsplads til familien. Her finder man også en indbygget pejs – der er supplement til den billige luft-til-vand varmekilde, og som giver rummet en dejlig følelse af hygge. Fra stuen er der desuden også udgang til den delvist overdækkede hyggelige terrasse, hvor man virkelig får fuld fornøjelse af ejendommens flotte beliggenhed. Fra denne nordvestvendte terrasse, man kan nyde panoramaudsigten i aftensolen i læ for vind og vejr.
I forlængelse af stuen ligger den store spisestue og det moderne køkken. Her er også to værelser samt soveværelse placeret med direkte udgang til terrasse og til husets store badeværelse. Dette fremstår moderne og indbydende med stor bruseniche, badekar og dobbeltvask – præget af lyse fliser og en rolig, eksklusiv stemning.
Beliggenheden er rolig, grøn og eftertragtet – tæt på både natur, bymidte og Lemvigs skole- og fritidstilbud. Her får I et hjem, der kombinerer udsigt, funktionalitet og arkitektonisk karakter på fornem vis.
Lemvig og omegn er kendt for sine bakkede dale – og især den skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til bymidten. Her er der flere supermarkeder og detailbutikker i gågaden, og særligt om sommeren summer byens hyggelige havnemiljø af liv. I de senere år har havnen forvandlet sig fra en aktiv industrihavn til et smukt, rekreativt område med restauranter, legepladser og en skaterpark, der ligger lige ved det nye Klimatorium.
Ved vandet ligger også havnebadet og lystbådehavnen, og de aktive finder både motionscentre, svømmehal og forskellige idrætsfaciliteter i byen. I det hele taget er der et godt foreningsliv i Lemvig, som ligeledes har en aktiv ro- og sejlklub, og den flotte golfbane ligger lige ud til fjorden. Også uden for byskiltet er der oplevelser i vente. Vesterhavet bruser kun ti kilometer herfra, og syd for byen ligger Klosterheden, som er ét af Danmarks største skovområder.
Skal du opleve denne ejendom, så kontakt os på 96 63 40 00.