Netop nedsat kr. 255.000,-
Her i udkanten af Breum har du nu muligheden for at blive ejer af den tidligere dyrlægebolig, der er lidt ud over det sædvanlige. Her får du nemlig en bolig med masser af plads og istandsat i virkelig god og kvalitetsbevidst stil.
Boligen, tegnet af arkitekt Ove Hove, fremstår skarp i pudset ydermur med tegltag og er særdeles velindrettet. Her får du vindfang, der fører dig videre ind i hallen, med trappe til 1. salen. I stueplan er endvidere et virkelig skønt, og meget funktionelt køkken med masser af skabs- og bordplads og med fyldingslåger, der er med til at give en skøn, romantisk stemning. Fra køkkenet er adgang til et viktualierum, enhvers ønske, om de så er til opbevaring af store indkøb, køkkenmaskiner eller hjemmesylt. Du får endvidere hele 4 stuer samt et godt badeværelse.
1. salen er indrettet med trapperepos med flot kig til stueplan, og hvorfra man fornemmer de smukke, murede vægge. Her er endvidere soveværelse med walkin, yderligere 3 værelser og endnu et badeværelse.
Fra køkkenet er adgang til en mellemgang, hvorfra du kommer direkte ind i den gode, store garage med fyrrum, herover er endnu 2 virkelig gode og anvendelige rum - anvendelsesmulighederne her er mange, om det skal være lidt ekstra kontorplads, spillerum til børnene, atelier, ja du bestemmer selv.
Her er i øvrigt også en kælder med bl.a. vaskerum og endnu flere, gode depotrum.
Denne skønne herlighed ligger på en 1.711 m2 stor grund, hvor du får en flot, rummelig indkørsel, en skøn stor have og ikke mindst flere virkelig gode og store terrasser. Selvom du befinder dig i byen, føler du dig her ret ugeneret med den gode beplantning i grundens yderkanter.
Vi er her tæt på byens skole med 0.-9. klasse og også på børnehaven. I byen finder du også kulturcenter med bl.a. fitnesscenter og Dagli´Brugs, pizzaria og idrætshal.
Så er du og familien på jagt efter en rummelig, flot istandsat og indflytningsklar bolig, er den lige her på Aakjærsvej 18.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER