Lindevej 16, 9370 Hals
Indflytningsklar familievilla med skøn have og central beliggenhed i Hals
Velkommen til Lindevej 16 – en indbydende og velholdt bolig, der danner de ideelle rammer for familien, som drømmer om en praktisk og bekvem hverdag. Her får I ikke bare et hus, men et hjem, der er klar til at danne rammen om mange gode år fremover. Huset er placeret midt i Hals, hvor nærhed til hverdagens gøremål, skole og fritidsliv gør livet nemmere for både børn og voksne.
Boligen er løbende og gennemgribende renoveret efter sælgers overtagelse af huset , hvilket betyder, at alt fremstår moderne, lyst og indflytningsklart. Hele huset har gulvvarme, hvilket skaber en behagelig temperatur året. Huset byder på fire gode værelser og en gennemtænkt planløsning, der skaber plads til både fællesskab og privatliv. Det store og lyse køkken-alrum er husets naturlige samlingspunkt, hvor I kan samles omkring madlavning og hygge foran brændeovnen. I forlængelse heraf finder I stuen, som har direkte udgang til den vestvendte terrasse – oplagt til lange sommeraftener.
Med hele to badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med spabad, får familien ekstra komfort i hverdagen. Derudover rummer boligen både et rummeligt bryggers, en entré og en praktisk fordelingsgang. En ekstra detalje, der øger komforten betydeligt, er gulvvarme i hele huset samt en varmepumpe i soveværelset, der bidrager til et behageligt indeklima året rundt.
Udendørs finder I en lukket og ugeneret have, som er fuldt indhegnet – perfekt til legende børn og afslapning i trygge rammer. Her er to skønne terrasser: én mod øst, som er delvist overdækket, og én mod vest – så I kan nyde solen fra morgen til aften, uanset tidspunkt på året.
Beliggenheden på Lindevej 16 er særdeles attraktiv. Huset ligger centralt i Hals med gåafstand til indkøb, restauranter og lokale butikker. Byen byder på skole til 9. klasse, en velfungerende idrætsforening med motionscenter, 18-hullers golfbane og dejlige, grønne områder – herunder Skansen, byens grønne åndehul lige ned til Limfjorden. Her lever helårsbeboere og sommergæster side om side, og lokallivet er både stærkt og aktivt året rundt.
Kort sagt: En gennemrenoveret og indflytningsklar bolig med komfortable løsninger, masser af plads og en beliggenhed, der gør hverdagen nem for hele familien.