Villa fra EDC

Østerled 60

9370 Hals

5.995.000 kr.

6/4 rum, 220 m²
Åbent hus med tilmelding 27. dec. 9:00 - 17:00

Østerled 60, 9370 Hals

Eksklusiv, arkitekttegnet villa i første række til Limfjorden - og med store naturarealer, masser af dyreliv og Kattegat, som genboer.

Der findes ejendomme, hvor naturen selv sætter scenen – og Østerled 60 i Hals er én af dem. Her ligger boligen i første række. Udsigten til vand, eng, dyreliv og åben himmel er uforstyrret og levende – og den kan nydes fra stort set alle rum i huset.
Beliggenheden er ganske enestående; Ejendommen ligger for enden af en stille, lukket vej, omgivet af fred og naturens egen lydkulisse. Mod syd glitrer Limfjorden, mod øst skimtes både den smukke natur og Kattegat, og fra øst mod vest følger blikket sejlrenden, hvor skibene bevæger sig roligt forbi Hals Barre på vej til og fra Aalborg. Tæt på naturen – og alligevel kun få minutter fra byens liv, havnemiljøet, golfbanen og dagligdagens fornødenheder.
Arkitekturen er gennemtænkt og tidløs – en klassisk, nordisk stil, hvor enkelhed og kvalitet går hånd i hånd. Tagløsningen er skabt med en markant og elegant tagstreg, der giver boligen sin ka­rak­te­ri­sti­ske form og tillader maksimale vinduespartier mod syd, så lyset og udsigten bliver en integreret del af hjemmet. Villaen er opført i 1978 og totalrenoveret og moderniseret i 2007.
De store glasflader og rummenes orientering mod fjorden skaber et konstant spil mellem inde og ude. Dagslyset bevæger sig gennem huset fra morgen til aften, og fjorden står som et levende maleri i baggrunden.
Boligen rummer i alt 268 m² under tag, heraf 220 m² beboelse og 48 m² integreret dobbeltgarage med direkte adgang til boligen. Planløsningen er praktisk og fleksibel, inddelt i to separate soveafdelinger, hver med to værelser og tilhørende badeværelser. Det giver både privatliv og mulighed for at have gæster eller voksne børn på besøg uden at gå på kompromis med roen.
Husets midtpunkt er det store, åbne alrum, hvor køkken, spiseområde og stue smelter sammen i ét lyst rum med loft til kip og pa­nora­mavin­du­er mod vandet. Køkkenet er udført i lyse, tidløse materialer og har direkte adgang til en østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes med udsigt over fjorden.
Fra stuen fører terrassedørene ud til den hævede sydvendte terrasse, hvor solen - og de imponerende skibe på fjorden - kan følges hele dagen, mens aftenen falder roligt på over vandet. Haven på 998 m² er anlagt med fokus på udsigt og minimal ved­li­ge­hol­del­se – naturen får lov at være i centrum.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har integreret bryggers, overdækkede terrasser og god plads til både opbevaring, hobby og værksted i garagen.
Her får du ikke bare et hjem – men et sted, hvor arkitektur og natur mødes i perfekt balance. En bolig for dem, der sætter pris på kvalitet, ro og den slags udsigt, man normalt kun drømmer om.

Fakta om Aalborg (224.612 indbyggere)

Kommuneskat
25,6%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
7,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
4.492 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.125 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.162 kr./md.
Antal folkeskoler
44
Gns. klassekvotient
20,2

Oplysninger

Sagsnr.
93803992
Boligareal
220 m²
Vægtet areal
225 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
998 m²
Antal etager
1
Byggeår
1978
Ombygget
2007
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
2.697 kr.
Pris/m²
26.644 kr.
Pris
5.995.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
63 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
300.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
32.112 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
25.691 kr.
Læs mere om boliglån

Der, hvor du har hjemme, skaber du rammen om livet

Siden 2005 har jeg hjulpet købere og sælgere med at finde hinanden. Der er store drømme og beslutninger på spil og helt særligt når tingene lykkedes.

Kristian Lysgaard

Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med tryghedsmærke

kl@edc.dk21 22 28 8821 22 28 88EDC Danebo Hals

EDC Danebo Hals

Aalborgvej 4, 9370 Hals

938@edc.dk98 25 88 88