Arkitektonisk perle – for den kræsne køber
På Sønderklit 3 i hjertet af det eksklusive Højen, også kendt som Gl. Skagen, ligger en ejendom i absolut særklasse – en bolig, hvor kompromisløs kvalitet, tidløst design og naturens rå skønhed går hånd i hånd. Her bor du på en eftertragtet adresse, omgivet af lyngklædte hedearealer, majestætiske klitter og Vesterhavets bølger, mens du kun er få minutters gang fra det ikoniske Ruths Hotel, Solnedgangskiosken og Gl. Skagens charmerende byliv. Huset er totalrenoveret fra ende til anden og fremstår som en arkitektonisk perle, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt og udført med materialer af højeste kvalitet. Alt el-, VVS- og varmeinstallationer er udskiftet og opgraderet, og opvarmningen sker via en moderne luft-til-vand-varmepumpe, der sikrer både komfort og energieffektivitet. De elegante, støbte gulve med fuld gulvvarme i stueplan vidner om et hjem, der er skabt med fokus på både funktion og æstetik, mens de store vinduespartier trækker lyset helt ind og lader naturen blive en del af indretningen. Den over 1.000 m² store naturgrund er anlagt efter princippet “Vild med vilje”, hvor biodiversiteten trives, og omgivelserne fremstår som et levende kunstværk. Her kan du nyde udendørs spa, flere solrige terrasser og et privat fristed, der indbyder til ro og fordybelse.
Indenfor emmer hjemmet af arkitektonisk elegance og håndværksmæssig perfektion. Stueetagen byder på en indbydende entré, et soveværelse og et badeværelse med eksklusive materialer og smukt design. Et praktisk viktualierum og vinkælder giver plads til vin og delikatesser, mens det stilrene køkken med alt i hårde hvidevarer åbner sig op mod et lyst alrum, der inviterer til samvær og hverdagsluksus. Fra køklken/alrum er der udgang til terrasser i flere retninger, og den rummelige spisestue, ligeledes med udgang til sydvendt terrasse, skaber en perfekt balance mellem inde- og udeliv. En elegant trappe forbinder etagerne og fører dig op til en førstesal, der er indrettet som en privat oase. Her finder du et lyst repos, to rummelige værelser og et separat toilet, mens ejendommens kronjuvel – master bedroom – løfter boligen til et niveau, kun de færreste oplever. Her møder du loft til kip, imponerende plads, og en badeafdeling med en ro og æstetik, der leder tankerne hen på et eksklusivt wellness-resort. De store glaspartier åbner op for en panoramaudsigt over heden, klitterne og det ikoniske Sømærke, mens udgangen til den sydvendte, overdækkede altan giver dig mulighed for at nyde udsiften over Gl. Skagen fra første parket.
Denne bolig er ikke blot et hus, men et statement – en sjælden kombination af moderne arkitektur, kompromisløst håndværk og naturoplevelser i verdensklasse. Perfekt som helårsbolig eller eksklusivt ferieparadis for den kræsne køber, der ønsker et hjem i absolut særklasse, hvor intet er overladt til tilfældighederne, og hver eneste kvadratmeter er skabt med omtanke, kvalitet og kærlighed til detaljen. Dette er boligen, hvor drømmen om Skagen leves fuldt ud.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk.