366 boliger til salg i Høje-Taastrup

I Høje Taastrup kommune vil du opleve en kommune med fokus på familieliv, masser af muligheder for offentlig transport, tæt på motorvejsnette, mange bør­ne­in­sti­tu­tio­ner, ind­købs­mu­lig­he­der og samtidig en kommune som ligger meget tæt på naturen og har masser af grønne ”oaser”.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

366 boliger til salg i Høje-Taastrup kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Postnumre i omegnen af Høje-Taastrup kommune

Signalement af Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune er placeret på den Københavnske vestegn, og kommunen omfatter byerne Taastrup, Høje-Tåstrup og Hedehusene. Det er en kommune i udvikling. Ind­byg­ger­tal­let er stigende, hvor det i 2009 var 47.400, og boligbyggeriet er også godt i gang. Også erhvervslivet er velfungerende i Høje-Taastrup, hvor der næsten hverdag pendler 16.000 mennesker til arbejde i kommunen. Også mange indbyggere pendler fra Høje Taastrup kommune, og det er der rig mulighed for. Kommunen er et trafikalt knudpunkt og fra Høje Taastrup station, som er en del af S-togs nettet, går der også regionaltoge til resten af landet. Derudover er der gode muligheder for offentlig transport i de mange buslinier der går ud fra kommunen.

Kommunen er kendt for sine mange børnefamilier der har til huse i nogle af kommunens mange villaer og rækkehuse. Derudover findes der også en del ejer­lej­lig­he­der i Høje Taastrup, som er eftertragtede, netop pga. de mange muligheder for offentlig transport og afstanden til København og Roskilde. Det tager kun 7 minutter at komme til Roskilde og 15 minutter at nå centrum af København.
Kommunen har masser af in­sti­tu­tions­plad­ser og private dagplejer, og det benytter de mange børnefamilier sig af. Derudover har kommunen 10 folkeskoler og en 10. klasses skole og yderligere et par eftertragtede privatskoler. Høje Taastrup kommune bærer præg af at være en familievenlig kommune på alle punkter.
Høje-Taastrup Kommune står også for professionelle og effektive løsninger af kommunale opgaver. Målet er en hel­heds­o­ri­en­te­ret borgerservice, som er baseret på åbenhed, respekt og forståelse for andre sociale og kulturelle baggrunde end ens egen.

Det vil Høje-Taastrup gerne være kendt for

Høje-Taastrup er en moderne ser­vi­ce­virk­som­hed, og det betyder at kommunen bestræber sig på at yde den bedst mulige betjening. Høje-Taastrup arbejder ud fra fire grundlæggende værdier, som skal være grundlaget i det daglige arbejde. De fire værdier er:

• Menneskelighed og et positivt livssyn
• Engagement
• Pro­fes­sio­na­lis­me
• Helhed

Kommunen har også sit eget byvåben, som symboliserer ”To skråt fra højre mod hinanden vendte tindede røde mure, hvorimellem fire grønne kløverblade, skråbjælkevis, i guld”. Med udformning er det tænkt, at de røde mure er byerne København og Roskilde, mens kløverbladet i guldfeltet er de gyldne agre, der optages af Høje-Taastrup Kommune midt mellem byerne.

Det vil Høje-Taastrup gerne vise frem

Med en lokalisation på Vestegnen er Høje-Taastrup en kommune, der er rig på oplevelser. I kommunen finder man oplevelser, der kan ses, røres ved og lyttes til. Der findes et udbyd af årligt til­ba­ge­ven­den­de arrangementer i kommunen, samt museer herunder Kroppedal Museum, og forskellige scener giver en indblik i teatrets og musikkens verden. Derudover findes der også mange naturområder i Høje-Taastrup kommune, såsom Vestskoven og Hedeland, som danner rammerne for borgerne og andres gå- og cykleturer. City 2 centeret er også et eftertragtet udflugtsmål for indbyggerne i Høje Taastrup, her forefindes både ind­købs­mu­lig­he­der, cafeer, biograf og det nye madmarked, ”Staderne”, som minder om Torvehallerne, blot placeret indendørs i centeret.